Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50, 1307 København K

MAIL: smk@smk.dk

TLF: +45 3374 8494

FAX: +45 3374 8404

WEB: smk.dk

Tirsdag - søndag 11-17, onsdag 11-20


Hieroglyffer – symbolismens tegninger 1890-1910

L.A. Ring, J.F. Willumsen, Johannes Holbek, m.fl.

19.04.2018 - 12.08.2018
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Udstillingen Hieroglyffer på Statens Museum for Kunst sætter fokus på tegningens betydning i dansk kunst i perioden 1890-1910. Med blikket rettet mod sjælen og det indre liv fandt kunstnere som Jens Lund, J.F. Willumsen, Johannes Holbek og Ejnar Nielsen et nyt sprog for billedkunsten.

I slutningen af 1800-tallet får en gruppe danske kunstnere nok af naturalismens stræben efter at gengive virkeligheden objektivt og neutralt – nogle kunstnere mener oven i købet, at naturalismen er udtryk for en kunstnerisk blindgyde. Som modsvar vender de blikket mod det indre liv, følelser og tanker, og symbolismen i dansk kunst finder sit udtryk i både dekorative, mystiske og gådefulde sjælebilleder. Der bliver også lagt stor vægt på selve formen, og tegning kommer til at stå centralt i opgøret med naturalismen.

Fra 19. april viser SMK udstillingen Hieroglyffer, hvor man gennem 100 kunstværker kan udforske de drømme og syner, der blandt andet viser sig gennem symboler som snørklede træer, blomster, keramik og gravide kvinder.

Ikke kun et oprør
Det er med store ord og oprørstrang, at en gruppe kunstnere giver symbolismen i dansk kunst liv. Blandt dem er Mogens Ballin, der sammen med Ludvig Find og G. F. Clement er en del af den hårde kerne. I 1891 skriver han, at de unge kunstnere ”har et stort ækelt lig at putte i jorden... Naturalismen – det er ligets navn – er død.” Den Frie Udstilling etableres også i 1891 og er stedet, hvor symbolisterne kan få udstillet deres værker. Desuden udgiver Johannes Jørgensen tidsskriftet Taarnet, der er med til at give symbolismen sit store gennembrud. Johannes Jørgensen skriver blandt andet, at man ønskede ”et Billedsprog, som i jordiske Hieroglyfer vil udsige det Evige”.

Deraf også navnet på udstillingen på SMK. Hieroglyffer er stiliserede billedsymboler, tegn på noget dybere og en anden verden på samme måde som en egyptisk hieroglyf er et billedtegn. J.F. Willumsen er en af dem, der ifølge datidens skribenter ledte efter hieroglyffer, som han kunne bruge i et nyt billedsprog. Muligvis i et forsøg på at gøre sig fortrolig med andre måder at formulere sig på, kopierede han en hel side af en egyptisk kiste på Louvre museet i Paris.

Stor inspiration
Med det nye billedsprog efterlader flere af de danske symbolister sig spor i det danske kunstnermiljø. Blandt dem er Johannes Holbek, der er tidens idealist og vrede unge mand. Han arbejder som satiretegner for blandt andet Politiken, og hans streg er vild og kompromisløs. Han beundres af sin gode ven Jens Lund samt af kollegaerne Storm P. og senere Asger Jorn og bliver også i 1980’erne genopdaget af punkens lyrikere og forfattere.

En anden er Jens Lund, der især arbejder med en dekorativ linjestil. Han bruger arabesker, snirkler og fantastisk sammenslyngede figurer i sine organiske tuschtegninger, der senere bliver betragtet som en forløber for surrealismen af kunstnere som Richard Mortensen og Asger Jorn.

Med på udstillingen Hieroglyffer – symbolismens tegninger 1890-1910 er foruden tegninger fra Den Kongelige Kobberstiksamling også malerier fra SMK, indlånt keramik samt indlån af tegninger fra blandt andre Vejen Kunstmuseum, Museum Jorn og Storm P. Museet.

Skriv kommentar



JCE Biennalen
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Boesner kunstnerartikler
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net