Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Skive Museum

Havnevej 14 7800 Skive


Herfra hvor vi står

Trine Søndergaard

29.09.2019 - 01.03.2020
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Hvilken betydning har kvinders hovedbeklædning haft i dansk historie – og for den nationale identitet? Den anerkendte kunstner Trine Søndergaard udforsker emner som identitet, kvindeliv og historiske hovedbeklædninger i forbindelse med udstillingsprojektet ’Herfra hvor vi står - 7 udstillinger om national identitet’, der præsenteres på Skive Museum. Kunstneren har været på opdagelse i museets kulturhistoriske samling af huer, kyser, tørklæder og hårsmykker fra 1800-tallet og fundet inspiration til udstillingens nye værker.

Trine Søndergaard (f. 1972) arbejder med kunstfotografiet som udtryk, hvor en karakteristisk stilhed slår tonen an i lavmælte portrætter af kvinder med tildækkede ansigter eller bortvendte blikke. Til udstillingen på Skive Museum har Trine Søndergaard arbejdet videre med temaer, som har optaget hende de seneste år. Her har kvinders historie været et væsentligt omdrejningspunkt, og særligt hvordan denne historie kan knyttes til beklædningsgenstande, der både står som et udtryk for noget kulturelt og personligt.

Hovedbeklædning med historie
Trine Søndergaards fotografiske sprog taler ind i en aktuel tematik omkring vores historiske og nationale identitet. Hovedbeklædninger, egnsdragter og pyntegenstande præsenteres i et smukt iscenesat udtryk, der rummer en visuel historiefortælling fremfor en politisk holdning. Udstillingen på Skive Museum vil præsentere nye værker i dialog med nogle af kunstnerens tidligere arbejde, herunder serien ’Strude’ fra 2007-2010, hvor unge kvinder er iført den traditionelle klædedragt fra Fanø, der skjuler store dele af ansigtet for at beskytte mod vind og vejr. Serien ’Guldnakke’ (2012-2013) viser en karakteristisk hovedbeklædning fra 1800-tallet med sirlige guldbroderier, som var populær blandt velhavende kvinder, og serien ’Dress of Mourning’ (2016) viser kvinder, der bærer sorte sørgedragter over deres ansigter. Med inspiration fra modefotografiet bliver de historiske beklædningsdele iscenesat i et nyt og aktuelt perspektiv. De unge modeller bærer deres eget moderne tøj, og herved formår kunstneren at koble fortiden med nutiden. Trine Søndergaard har arbejdet videre med dette greb i de nye værker til udstillingen på Skive Museum. Kunstneren har ladet sig inspirere af fine hovedbeklædninger 1800-tallet på Skiveegnen, der af forskellige årsager blev båret for at dække hår og ansigt til, herunder nogle særlige huer. Disse var vigtige beklædningsdele for kvinderne, der markerede forskellen mellem gift og ugift, ung og gammel samt rig og fattig, og signalerede samtidig hvilken egn, kvinden kom fra. Tidens debat om vores nationalitetsfølelse, danskhed og holdninger til hovedbeklædninger skaber en resonans i de stilfærdige visuelle møder, der opstår imellem tid, historie og identitet i Trine Søndergaards værker.

’Herfra hvor vi står’ – et udstillingssamarbejde mellem 7 museer
Udstillingen er en del af projektet ’Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet’, der er et samarbejde mellem syv forskellige kunstmuseer: Randers Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Skovgaardmuseet, Holstebro Kunstmuseum, Glasmuseet Ebeltoft, Museet for Religiøs Kunst i Lemvig samt Skive Museum. Med reference til Skousen & Ingemanns ikoniske tekst fra 1971 ”Herfra hvor vi står, kan vi se os omkring – til alle sider […] Det forandrer sig i alle tider,” vil de syv museer sammen med en bred vifte af danske og internationale kunstnere genoverveje, hvordan vi forstår national identitet i dag. Hvor kommer den fra? Hvad består den af? Hvad betyder den? Og hvordan behandles den i kunsten?
De samme syv museer var alle en del af det store udstillingssamarbejde De Syv Dødssynder i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Udstillingen ”Trine Søndergaard. Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet” vises på Skive Museum i perioden 28. september 2019 – 1. marts 2020.

Skriv kommentar



Krabbesholm Højskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Lilith Performance Studio
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net