Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Esbjerg Kunstmuseum

Havnegade 20, 6700 Esbjerg

MAIL: info@eskum.dk

TLF: +45 7513 0211

FAX: +45 7512 6812 6812

WEB: eskum.dk

Hver dag 10-16


Hello Darkness

Tina Maria Nielsen

17.06.2017 - 10.09.2017


PRESSEMEDDELELSE

I udstillingsprojektet Hello Darkness sammensætter Tina Maria Nielsen ældre og nye værker med ’mørke’ som overordnet tema. Værkerne er samlet i én installation, udviklet specielt til Esbjerg Kunstmuseums karakteristiske dagslysfrie udstillingsrum, oprindeligt opført som depot. På den måde er der både tale om en kunstners meta- refleksion over sit eget arbejde og om et helt nyt, stedsspecifikt totalværk.

Udstillingens titel Hello Darkness refererer direkte til de første strofer af Simon and Garfunkels Sound of Silence – en drøm, hvor mennesker isolerer sig fra hinanden, og stilheden lægger sig som et vakuum imellem dem. Men, som Tina Maria Nielsen selv bemærker, efterfølges ”hello darkness” i sangen af et forsonende ”my old friend”, der indikerer, at der i mørket også kan finde en samtale sted. At mørket er en gammel ven peger samtidig på noget velkendt, på mørket som stedet, hvor vi i overført betydning kan møde os selv og opnå nye erkendelser. Med andre ord er der god grund til at bevæge sig ind i mørket, kaste friske blikke på det, der tidligere er blevet gemt bort, opsøge det uopdagede og konfrontere det ukendte.

Blandt udstillingens helt nye værker er tre bronzeafstøbninger af knogledele fra en kaskelothval. Hvalen er en af verdenshavenes monumentale kæmper og samtidig den største biologiske lydgenerator, der gennem ekkolokalisering over enorme afstande kan færdes og finde føde i det dyb, som stadig i vidt omfang er uudforsket af men- nesker. Løsrevet fra deres oprindelige sammenhæng, fremstår knoglerne både som gengivelser i 1:1 af et faktisk fænomen og som abstrakte skulpturer, der næsten er modernistiske i formsproget. Som ellers usynlige fragmenter fra det indre af den skabning, der dykker dybt ned i et fremmed mørke, er de nu hentet op til overfladen. Afstøb- ningerne fungerer dermed som en form for genfremkaldelse og er resultatet af en proces, der af Tina Maria Nielsen selv betegnes som ”skabelse gennem det allerede skabte”.

Kunstnerens mellemkomst i arbejdet med at afdække og transformere tingenes betydninger er central, og sporene fra den kunstneriske proces er derfor også synlige som værker i den samlede installation. Vi præsenteres f.eks. for Tina Maria Nielsens arbejdstøj, der nu hænger tilbage som et tomt hylster, delvist ubrugeligt, efter at et ærme er blevet dyppet i voks. Vi kan også ane værktøj og småting fra kunstnerens atelier, som efter at have tjent en funktion, nu er skjult bag tapetet på en nytapetseret væg og kun synlige som (delvist) abstrakte former. Bag tapetet er også kasserede redskaber og objekter fra Esbjerg Kunstmuseums gemmer - ting, der er med til at understrege forbindelsen mellem kunstner og museum og forankre udstillingen til det faktiske sted, hvor den udfoldes.

Depotet fungerer på den måde både som rumlig ramme om Hello Darkness og som et konceptuelt lager, hvorfra kunstneren kan uddrage såvel ideer som fysiske dele til sin værkproduktion, der bringer det usete og oversete frem i lyset: Alt fra skjulte biologiske fænomener i verdenshavenes dyb til hengemte eller ubetydelige hverdagsgen- stande udgør således det principielt uendelige arkiv eller depot, hvorfra Tina Maria Nielsen kan hente sin inspiration og sit materiale.

I selve udstillingsrummet er belysningen sparsom. Det gør, at man i bogstaveligste forstand bevæger sig længere og længere ind i mørket, hvor de forskellige afstøbninger og øvrige værker kun oplyses af enkelte lyskilder. Således fortætter de rumlige greb den tematik, som samler Hello Darkness, og gør Tina Maria Nielsens bestræbelser fysisk sanselige som en integreret del af vores bevægelse gennem udstillingen.

Hello Darkness er Tina Maria Nielsens første soloudstilling på et museum. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Artefact1
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net