Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Sorø Kunstmuseum

Storgade 9, 4180 Sorø

MAIL: info@sorokunstmuseum.dk

TLF: +45 5783 2229

WEB: sorokunstmuseum.dk

1/11-31/3: Tirsdag - søndag 11-16, torsdag 11-18. 1/4-31/10: Tirsdag - søndag 11-17, torsdag: 11-18. Mandag lukket


Heerup & Mertz. Skrammel-avantgarde

Henry Heerup, Albert Mertz

18.09.2015 - 24.01.2016


Henry Heerup & Albert Mertz: Installation View, 2015. Courtesy: Sorø Kunstmuseum.

Henry Heerup & Albert Mertz: Installation view, 2015. Courtesy: Sorø Kunstmuseum.

Henry Heerup & Albert Mertz: Installation view, 2015. Courtesy: Sorø Kunstmuseum.

Henry Heerup & Albert Mertz: Installation View, 2015. Courtesy: Sorø Kunstmuseum.

Henry Heerup & Albert Mertz: Installation view, 2015. Courtesy: Sorø Kunstmuseum.

Henry Heerup & Albert Mertz: Installation View, 2015. Courtesy: Sorø Kunstmuseum.

PRESSEMEDDELELSE

Udstillingen Heerup & Mertz. Skrammel-avantgarde præsenterer legende skrotskulpturer, eksperimenterende film og slagkraftige malerier af Henry Heerup og Albert Mertz.

Henry Heerup og Albert Mertz er bedre kendt for deres forskelle end for deres ligheder og tegner to forskellige retninger i kunsthi-storien. Heerup er kendt som fabulerende Cobra-kunstner og Mertz forbindes med en stram geometrisk og konceptuel kunst. Der er dog en lang række fællestræk mellem deres værker og begge har et slægtskab med avantgardekunsten fra starten af det 20. århundrede. Særligt deres skrammelcollager og skraldeskulpturer deler surrealismens overraskende materiale-sammenstillinger og dadaismens vrængen af logik og god smag.

Heerup og Mertz udfordrede begge kunstens konventioner og havde en folkelig dimension i deres kunst. De ønskede at forholde kunsten til det levede liv. I maleriet nåede de ad forskellige veje begge frem til et enkelt, signalstærkt udtryk.

De to kunstnere kendte hinanden, udstillede sammen og blev i samtiden ofte beskrevet som kunstens legebørn. Mertz var skeptisk over for sammenligningen. Han respekterede Heerup højt, men som han forklarede til Politiken i 1970 flyttede han til Frankrig "for ikke at få samme grusomme skæbne som Heerup - min gode ven - der render rundt med blokfløjte og nissehue i lommen, så han hele tiden at være parat til at give rollen som hele Danmarks nissemand." Heerups avantgardistiske træk blev så at sige overdøvet af hans uhøjtidelige, folkelige udtryk. Omvendt står Mertz' spøgefulde sider ofte i skyggen af hans stramme, konceptuelle arbejde i rød og blå.

Samarbejdet Heerup og avantgarden
Udstillingen er en del af et samarbejde med Heerup Museum, der viser udstillingen Heerup og Cobra og Carl-Henning Petersen og Else Alfelts Museums, der viser Heerup. Dane Fæ. De tre museer udgiver i fællesskab antologien Henry Heerup og avantgarden.

Udstillingen ledsages af en antologi om Henry Heerup og avantgarden med tekst af bl.a. Kerry Greaves, Kristina Rapacki og Mikkel Bolt.

Skriv kommentar



Krabbesholm Højskole
Lilith Performancestudio
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
TAl R - Glyptoteket