Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Viborg Kunsthal

Riddergade 8, 8800 Viborg

MAIL: viborgkunsthal@viborg.dk

TLF: +45 8787 3221

WEB: viborgkunsthal.dk

Tirsdag - onsdag 13-17, torsdag 13-21, fredag 13-17, lørdag - søndag 11-17


Heerup i midten. 10 samtidskunstnere og Heerup

Dorte Naomi, Fie Norsker, Frodo Mikkelsen, Krista Rosenkilde, Morten Hemmingsen, Kristian Devantier, Thomas Hallas Øvlisen, Kaspar Bonnén, René Holm, Julie Nord

10.05.2014 - 24.08.2014


PRESSEMEDDELELSE

Det er med stor glæde, at Viborg Kunsthal præsenterer udstillingen Heerup i midten. 10 samtidskunstnere og Heerup. Henry Heerup (1907-1993) er en af Danmarks bedst kendte kunstnere, med velkendte motiver og en karakteristisk streg. Han er elsket for sine eventyrlige og hyggelige motiver, hvor livsglæden og elementære symboler som hjertet, korset, hjulet og nissen går igen.

To af Heerups finurlige granitskulpturer Den leende dreng og Nissemanden blev i slutningen af 1940erne foræret til Viborg Kommune og er netop blevet restaureret, så de står som oprindeligt med bemalinger i klare farver. Udstillingen Heerup i midten. 10 samtidskunstnere og Heerup er en anledning til at præsentere de to skulpturer for publikum. Samtidig er det et anderledes gensyn med kunstneren, hvis originale værker, fra tryk til maleri og skulptur ses i samspil med nye værker af 10 danske samtidskunstnere.

Samtidskunstnerne Dorte Naomi, Fie Norsker, Frodo Mikkelsen, Krista Rosenkilde, Morten Hemmingsen, Kristian Devantier, Thomas Hallas Øvlisen, Kaspar Bonnén, René Holm og Julie Nord er ikke valgt ud fra stilistiske eller tekniske ligheder med Heerup, men ud fra den enkeltes interesse i hans værker. Opgaven til dem lød: Gå på opdagelse i Heerups værker, og vælg det værk, der siger dig mest. Lad et eller flere af dine egne værker, skabt til udstillingen eller af ældre dato, gå i dialog med det udvalgte værk og lad de besøgende følge med i dine overvejelser.

Det kom der 10 personlige møder ud af og lige så mange bud på nogle af kunstens virkemidler. Inspireret af Heerups værker og tanker har dialogen kredset om blandt andet kunstnerens trang til at fortælle historier samt om symbolers oprindelse og narrative kraft. Flere kunstnere har hæftet sig ved Heerups liv og evne til at forblive tro mod det nære motiv uden at slippe blikket fra de store spørgsmål i livet.

Med de 10 samtidskunstneres 'hilsner i Heerups gæstebog' får fortællingen om denne unikke kunstner; Henry Heerup, en større dybde og viser hans værkers stadige aktualitet. Udstillingen er skabt i samarbejde med Heerup Museum i Rødovre.

Skriv kommentar



Lilith Performancestudio
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
TAl R - Glyptoteket
Krabbesholm Højskole