Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Gl Holtegaard

Attemosevej 170, 2840 Holte

MAIL: info@glholtegaard.dk

TLF: +45 4580 0878

WEB: glholtegaard.dk

Tirsdag-fredag 11-16 Lørdag-søndag 11-17


HEAVY

Hans Henrik Lerfeldt

Kurator: Børge Igor Brandt

16.01.2015 - 12.04.2015
FACEBOOKEVENT


Hans Henrik Lerfeldt: HEAVY (installation view), Gl. Holtegaard, 2015. Foto: Lars K Engelgaar.

Hans Henrik Lerfeldt: HEAVY (installation view), Gl. Holtegaard, 2015. Foto: Lars K Engelgaar.

Hans Henrik Lerfeldt: HEAVY (installation view), Gl. Holtegaard, 2015. Foto: Lars K Engelgaar.

Hans Henrik Lerfeldt: HEAVY (installation view), Gl. Holtegaard, 2015. Foto: Lars K Engelgaar.

Hans Henrik Lerfeldt: HEAVY (installation view), Gl. Holtegaard, 2015. Foto: Lars K Engelgaar.

PRESSEMEDDELELSE

Udstillingen HEAVY udfolder Hans Henrik Lerfeldts for­finede, rå og surrealistiske univers. I spændingsfeltet mellem forfæn­gelighed og forgænge­lighed, fascination og frastødelse inkarnerer Lerfeldt 1980'ernes tidsånd med sortsyn, overflade og begær, når han i barokke motiver frem­stiller poserende kvinder og gigantiske insekter. Motiverne synes oplagte at folde ud på Gl Holtegaard, hvor den smukke barokvilla med den skønne barokhave emmer af dekadence og iscenesættelse og på elegant vis både mimer Lerfeldts univers. (Se video)

For 25 år siden - den 27. juli 1989 - døde den danske kunstner Hans Henrik Lerfeldt i en alder af kun 42 år. Han blev uddannet på det Kongelige Danske Kunstakademi, men det var med sin mæcen og ven, den store danske kunstner Wilhelm Freddie, at han for alvor fandt vej ind i sit eget kunstneriske univers og derfra udviklede sin personlige stil, der i samtiden såvel som i kunsthistorien har stået alene.

Hadet og elsket
Hans Henrik Lerfeldt er både hadet og elsket. Hadet fordi hans motiver ofte er stærke, erotiske iscenesættelser, der for mange går langt over grænsen. Og elsket fordi hans motiver er fremført med en så perfektioneret, hyperrealistisk hånd, at selv den mest skeptiske beskuer fascineres. Hvor indholdet nok udfordrede de fleste, skabte den maleriske præcision derimod en bred fascination. Denne forskel mellem indhold og udtryk skabte i den grad debat og drama omkring Lerfeldt som privatperson og kunstner, mens han levede. Samtidig med sin kunstneriske produktion var Lerfeldt ophavsmand til adskillige plakater, bogomslag og illustrationer. Og igennem dette arbejde får Lerfeldts streg - de erotiske scener til trods - en nærmest ikonisk status for danskerne gennem 1980'erne.

I mange år har Lerfeldts erotiske motivverden, hans turbulente opvækst og den alt for tidlige død fået lov til at betegne hans eftermæle. Lerfeldt var både før og efter sin død en tabuiseret skydeskive for såvel pressens som menigmands holdninger. Men med udstillingen vil vi se på hans værk med vor tids øjne. I dag præsenteres vi konstant for seksualiserede kvinder og mænd på tv og internettet, og vores øjne er vant til at se perfektionerede heltefigurer gennem computerspil og film. Når vi ser tilbage på Lerfeldt i dag, rummer hans værker derfor langt mere end et entydigt kvindesyn, som for mange blev konklusionen efter hans død.

For at rykke Hans Henrik Lerfeldt ud af tabuet og glemslen og placere ham i den sammenhæng, han fortjener, inviterer Gl Holtegaard til en række samtaler med fagfolk inden for mode, kønsforskning, og billedkunst. Mød journalist Chris Pedersen, sexolog Maria Marcus, billedkunstner Erik Steffensen eller feminist Henrik Marstal i samtale med mag. art i litteraturhistorie Maria Kjær Themsen. 

Udstillingen præsenteres i samarbejde med Kunstetagerne i Hobro, som ejer Danmarks største samling af Hans Henrik Lerfeldt værker, men inkluderer også lån fra private samlere. På udstillingen vil hans oeuvre blive udstillet tematisk, hvor nogle af hans væsent­ligste værker vil blive vist side om side med aldrig før udstillede skitser og forlæg. På udstil­lingen vil der også blive vist artefakter fra hans egen samling af kuriosa og fotografier samt en stor del af hans grafiske arbejder til bøger og plakater. Hans store lidenskab for og viden om jazzmusik vil møde publikum i lydbilleder, og den legendariske filmdokumentar It's a Blue World af Torben Skjødt Jensen vil også blive vist i udstillingen.

Katalog
Til udstillingen er udgivet et gennemillustreret katalog med tekster af Maria Kjær Themsen og Alexander Natas.

HEAVY tilrettelægges og produceres af kurator Børge Igor Brandt i samarbejde med Gl Holtegaard.

Vi gør opmærksom på, at udstillingen indeholder pornografisk materiale.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond og Ernst B. Sund Fonden. Tak til Kvadrat.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Artefact1
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net