Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Gl Holtegaard

Attemosevej 170, 2840 Holte

MAIL: info@glholtegaard.dk

TLF: +45 4580 0878

WEB: glholtegaard.dk

Tirsdag-søndag 12-17, torsdag 12-20, mandag: Lukket. Når udstillingerne skifter, er kunsthallen lukket.


Gensyn med Paradis

Peter Holst Henckel

Kurator: Marie Oxholm Zigler

01.02.2019 - 22.04.2019
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Den danske billedkunstner Peter Holst Henckel indtager nu Gl. Holtegaard med nyproducerede foto- og videoværker i sin hidtil største soloudstilling. Under en æstetisk forførende overflade af eksotiske palmer, florlette sommerfugle og naturskønne scenerier kommenterer kunstneren på politiske, kulturelle og sociale problemstillinger i vores samtid.

Med soloudstillingen Gensyn med Paradis sætter billedkunstner Peter Holst Henckel (f.1966) idéen om den bedste af alle verdener under lup. I en rumlig totalinstallation skaber han forunderlige og foruroligende møder mellem liv og død, orden og kaos og skønhed og gru i Gl. Holtegaards historiske rammer.

Paradis er et billede på den endegyldigt gode og harmoniske verden. Holst Henckel folder begrebet ud dels som en mytisk og religiøs forestilling dels som en nutidig drøm om det gode samfund, den bæredygtige økologi og den private lykke.

Som enhver utopi kalder den ophøjede og ideelle tilstand nødvendigvis på modbilleder, på spørgsmål om grænser og udelukkelse. I gensynet ligger en opfordring til at se bagom den polerede facade og få øje på – og måske diskutere – det komplekse og brutale.

Peter Holst Henckels soloudstilling Gensyn med Paradis sætter Gl. Holtegaards senbarokke anlæg i et fornyet lys, og billedkunstneren viderefører således kunsthallens bestræbelse på at lade kunsten og stedets særegne og historiske karakter spille sammen på gensidig og frugtbar vis.

Flere af udstillingens værker kommenterer derfor direkte på husets arkitektur og ånd, fx i form af nye vinduer, der giver et anderledes udsyn fra husets centrale havesal. Nogle steder føjer værkerne sig til stedets eksisterende orden, mens de andre steder modsætter sig denne og indstifter deres egen (u)orden.

Holst Henckels univers er æstetisk forførende. Visuelle virkemidler, som vi kender fra blandt andet medie- og reklameverdenen, fastholder vores opmærksomhed. Men under det poetiske ydre lurer et dobbeltsyn, der som en signatur giver Holst Henckels værker flertydige og ofte politiske og ildevarslende betydningslag.

Billedkunstnerens værker rejser eksistentielle spørgsmål, skubber til vores forestilling om verden og skaber huller i grænsefladen mellem det reelle og det imaginære – Holst Henckels rumlige totalinstallation Gensyn med Paradis på Gl. Holtegaard er på ingen måder en undtagelse.

Peter Holst Henckel (f. 1966) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi (1992) og har udstillet i ind- og udland. Eksempelvis på Brandts, Horsens Kunstmuseum, Kunsten, Heart og Malmö Kunsthal, ligesom hans værker er indkøbt af museer landet over. Holst Henckel har udført en lang række stedsspecifikke udsmykninger i Danmark, bl.a. Skuespilhuset i København, Carlsberg Museum, Københavns Universitet, Forsvarsakademiet samt flere danske skoler og gymnasier. I 2009 modtog han den prestigefulde Eckersberg Medaillen, som hvert år uddeles af Det Kongelige Akademi for Skønne Kunster til kunstnere, som har ydet en indsats af høj kunstnerisk kvalitet.

Formidlingsprogram
Udstillingen Gensyn med Paradis suppleres af et varieret formidlingsprogram under titlen Forestillinger om Paradis. Programmet byder på en række talks med henholdsvis forfatter Theis Ørntoft, professor i antropologi Nils Bubandt, forlægger og skribent Cecilie Høgsbro Østergaard samt Holst Henckel selv. Hver især udfolder de deres syn på paradisbegrebet og sætter det i et nutidigt lys. Løbende under hele udstillingsperioden vil der yderligere være workshops for børn og voksne i vinter- og påskeferien samt Art og Garden Walks. Læs mere om programmet på Gl. Holtegaards hjemmeside på www.glholtegaard.dk.

Udstillingsåbning

Du inviteres til udstillingsåbning torsdag den 31. januar kl. 17-20.

Kl. 17.15
• Maria Gadegaard, direktør for Gl. Holtegaard, byder velkommen.
• Billedkunstner Peter Holst Henckel giver en kort introduktion til udstillingen.
• Forfatter Kaspar Colling Nielsen læser op af novellen Sådan er paradis.

Gl. Holtegaard byder på bobler og stærk marokkansk suppe.

Vi glæder os til at se dig!

Udstillingsperiode
Udstillingen løber fra fredag den 1. februar til og med mandag den 22. april. Åbningstider: Tirsdag-søndag: 12-17, torsdag: 12-20, mandag lukket. Helligdage:
Palmesøndag, langfredag, 1. og 2. påskedag: 12-17
Skærtorsdag: 12-20

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole
Martin Bigum Det Maleriske Nu
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net