Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Gl Holtegaard

Attemosevej 170, 2840 Holte

MAIL: info@glholtegaard.dk

TLF: +45 4580 0878

WEB: glholtegaard.dk

Tirsdag-fredag 11-16 Lørdag-søndag 11-17


Fragmenter af et verdensbillede

François Boucher

17.08.2012 - 04.11.2012


PRESSEMEDDELELSE

François Boucher tog først 1700-tallets Frankrig med storm. Siden fulgte det kongelige publikum i Danmark og resten af Europa, der lod slotte og paladser indrette med Bouchers billedverden af forførende kvinder, drømmende helte og romantiske landskaber. Gl Holtegaard viser dette efterår sjældne tegninger af rokokoens mester fra blandt andre Louvres samling.

Udstillingen er under protektion af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie.

Det er en stor glæde for Gl Holtegaard at kunne præsentere en udstilling med 1700-tallets store mester François Boucher. Udstillingen François Boucher - Fragmenter af et verdensbillede viser omkring 70 af kunstnerens bedste værker på papir fra private og offentlige samlinger i Frankrig, heriblandt fra Musée du Louvre. Præsenteret i Gl Holtegaards smukke hovedbygning fra 1757 giver udstillingen en sjælden totaloplevelse af 1700-tallets kunst og arkitektur.

François Boucher (1703-1770) er et af de største navne i fransk kunsthistorie. Han kom som 17-årig i lære som kunstner og hentede tidligt inspiration hos malere som Antoine Watteau og Peter Paul Rubens. Men frem for forgængernes fortællende historiemaleri udviklede Boucher en ny og mere sensuel stil, der blev kendt under navnet rokoko. Befolket af forførende kvinder, drømmende helte og romantiske landskaber gav Bouchers tegninger og malerier indtryk af en verden af sorgløshed og harmoni. En verden han førte videre ind i virkelighedens rum i form af design af gobeliner, porcelænsfigurer og hele interiører.

François Boucher - Fragmenter af et verdensbillede på Gl Holtegaard viser omkring 70 af kunstnerens vigtigste værker på papir. Udlånt af private og offentlige samlinger i Frankrig, heriblandt Musée du Louvre, illustrerer de tilsammen udviklingen i Bouchers værk fra 1730'erne - til 1760'erne samt hovedtemaerne i hans produktion: Mytiske scener, studier af kroppen, landskaber, kvinden som motiv, m.fl. Udstillingen er tilrettelagt af den internationale ekspert Françoise Joulie fra Musée du Louvre i samarbejde med Gl Holtegaard.

Interessen for Boucher i 1700-tallets Europa var kolossal. Blandt hans beundrere talte den berømte Madame de Pompadour, Ludvig XVs elskerinde, der blev medvirkende årsag til Bouchers succes. I 1755 blev han direktør for de kongelige gobeliner i Beauvais, og i 1765 blev han forfremmet til rigets fornemste stilling som kunstner: Premier Peintre du roi, eller Kgl. Hofmaler. Også det danske hof købte ind af Boucher, blandt andet malerier til det 1. Christiansborg Slot, der dog senere brændte sammen med slottet. Den dag i dag smykker henholdsvis malerier og gobeliner den storslåede riddersal og saloner i Christian VII's palæ på Amalienborg.

Direktør Mads Damsbo udtaler: Det er en drøm, der går i opfyldelse, når vi dette efterår præsenterer François Boucher på Gl Holtegaard. I hans vidunderlige tegninger bliver hele 1700-tallets verdensbillede af harmoni, sanselighed og musikalitet bragt til udfoldelse. Et verdensbillede der måske ikke som virkelighed kunne holde i længden - men som kunst er gået over i historien som det ultimative udtryk for menneskeligt raffinement.

Skriv kommentar



Artefact1
Boesner
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net