Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Fotografisk Center

Bygning 55, Staldgade 16, 1699 København V

MAIL: info@photography.dk

TLF: +45 3393 0996

WEB: photography.dk

Tirsdag - fredag 12-18, torsdag 12-20, lørdag - søndag 12-16.


Fotografi i litteraturen - Cahun og Vivian

20.11.2019 -
FACEBOOKEVENT


Hvad er det for en kraft i fotografiet, der gør det til inspirerende stof for forfattere? Hvordan arbejder man skønlitterært med fotografier og historiske personer?

Fotografisk Center og udstillingen Ung dansk fotografi ’19 danner rammen om en samtale mellem de bogaktuelle forfattere Christina Hesselholdt og Kristina Stoltz om fotografiets rolle i deres romaner Vivian (2016) og Cahun (2019). Begge romaner bygger, med Hesselholdts ord, på ”et skelet af virkelighed”. De er flerstemmige, eksperimenterende og beskæftiger sig med fotografi og fotokunstnere. Hesselholdts Vivian handler om den amerikanske barnepige og gadefotograf Vivian Maier, hvis store fotografiarkiv først for alvor blev opdaget efter hendes død i 2009. Stoltz’ roman Cahun skildrer den franske forfatter, aktivist og avantgardekunstner Lucy Schwob (1894-1954), der under kunstnernavnet Claude Cahun skabte stærkt iscenesatte selvportrætter og arbejdede aktivistisk under Anden Verdenskrig i samarbejde med sin partner Suzanne Malherbe.

Kom og oplev et spændende møde mellem fotografi og litteratur, hvor du kan få indblik i de to forfatteres kreative arbejde med fotografi og historiske skikkelser i deres skønlitterære værker. Vi skal høre om fotografiet som inspiration for skriften, om forskelle og ligheder mellem fotografi og litteratur, om de udfordringer, der kan være i fiktionaliseringen af historiske personers liv - og meget mere. Arrangementet er åbent for alle. Efter samtalen er der mulighed for spørgsmål fra publikum, og forfatternes bøger vil være til salg i Fotografisk Centers Boghandel. Samtalen modereres af forfatter og kunstformidler Helene Johanne Christensen. Entré koster 50 kr. og giver desuden adgang til udstillingen Ung dansk fotografi '19.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Lilith Performancestudio
Kunsthøjskolen på Ærø
TAl R - Glyptoteket
Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole