Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

RoofTop

Ingerslevsgade 84A

Døgnet rundt


fødsel sygdom død

Jesper Fabricius

Kurator: Michael Mørk

14.09.2019 - 09.10.2019
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

RoofTop er en ny udstillingsplatform med adresse i Den Hvide Kødby i København. Men som navnet antyder, er det ikke en helt almindelig beliggenhed, idet platformen er et 12 m langt lysskilt, som er opstillet på toppen af en nedrivningsejendom på adressen Ingerslevsgade 84 A. En urban og sfærisk beliggenhed med udsigt over banelegemet og indgangen til den pulserende Hvide Kødby fra øst.
Lysskiltet bliver udstillingsplads for 10 udstillinger/kunstneriske udsagn over de næste 10 måneder. Tekst som billedkunst, lavet af billedkunstnere. Vist i det offentlige rum.

Initiativtageren og kurator er billedkunstneren Michael Mørk, og de deltagende kunstnere er:
Lise Nørholm, Peter Holst Henckel, Lise Harlev, Anette Harboe Flensburg, Gudrun Hasle, Kaspar Bonnén, Michael Mørk, Jesper Fabricius, Kim Asbury, Jakob Jakobsen.

RoofTop præsenterer værket fødsel sygdom død af Jesper Fabricius. fødsel sygdom død er sat i en gul farve, der med sin sorte baggrund står lysende klar. Med de forskellige fonte, ordene er sat i, mimer værket udklippede og sammensatte sætninger, der i deres nye kontekst skaber uprøvede budskaber og betydninger. Disse sætninger vil ofte have en absurd eller komisk klang, fordi de afslører sprogets nonsens og fratager sproget dets autoritet.

Her afviger fødsel sygdom død. På trods af at ordene i deres visualitet syner sammensatte, er de snarere internt forbundne og afhængige af hinanden. Af en fødsel følger døden som naturlig faktor, og sygdommen, der indtager sin plads mellem de to, kan tage mere eller mindre alvorlig karakter men er under alle omstændigheder en følge af det levede liv og kan have døden som yderste konsekvens.

Mellem fødslen og døden er der et helt liv, der betydeliggøres af nære relationer, store oplevelser og hverdagslivets trummerum. Alt dette udgør den fortælling, man kan skabe om sit eget og andres liv. Når Fabricius lader den store livsfortælling opsummere af sygdom, er der flere betydningsretninger der strækker sig ud; at livet kan anskues som én lang sygdom, at sygdommen overskygger det levede liv, at selve livet er udeladt og kun sygdommen står tilbage. Sygdom kan være synlig i gadebilledet, men den bliver sjældent italesat. Alle mennesker har relationer til sygdom. Det kan være en frygt, en konkret oplevelse eller en tragedie. Fabricius præsenterer fødsel sygdom død som et nøgternt og neutralt udsagn, der frit kan forstås og fortolkes af alle.

Jesper Fabricius f. 1957 på Rudkøbing Sygehus.
Har bl.a. lidt af: bihulebetændelse, borelia, fodsvamp, fodvorter, forhudsforsnævring, fåresyge, gigt, gonoré, halsbetændelse, hjernerystelse, hold i ryggen, hudsvamp, hæmorider, infektion i sår, influenza, kighoste, kondylomer, kæbehulebetændelse, lichen sclerosus, mavekatar, mæslinger, paradentose, roskildesyge, røde hunde, skarlagensfeber, skoldkopper, springfinger, tømmerlus, tømmermænd og arbejder ind i mellem som billedkunstner, tidsskriftredaktør mm.

Skriv kommentar



Pierre Bonnard - Glyptoteket
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Krabbesholm Højskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kbh Kunst
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net