Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Martin Asbæk Gallery

Bredgade 23, 1260 København K

MAIL: gallery@martinasbaek.com

TLF: +45 3315 4045

FAX: +45 3313 1610

WEB: martinasbaek.com

Mandag-fredag 11-18 Lørdag 11-16


Equilibrium Studies

Jacob Stangerup

02.12.2016 - 31.12.2016


PRESSEMEDDELELSE

Martin Asbæk Gallery præsenterer soloudstillingen Equilibrium Studies  af den danske kunstner Jacob stangerup.

I Jacob Stangerups nye suite af tegninger er den østrigske kunstner Egon Schiele (1890-1918) protagonisten.

Schieles kvindestudier har været en dynamo i denne værksuite, og hans akvareller og tegninger bliver her konfronteret med kunstværker af bl.a. Hans Bellmer, Constantin Brancusi, J.M.Basquiat og Gustav Klimt samt sammenstillet med afrikanske tribal art-skulpturer og forskellige krops-studier.

Stangerup har gennem en historisk research af de omtalte kunstnere valgt værker ud og brugt deres skitser, malerier og skulpturer som forlæg og genskabt dem i sine egne arbejder.

Som titlen antyder, er hensigten med disse studier at finde et balanceniveau gennem en konfrontation mellem de respektive kunstneres ofte meget forskellige værker og stilarter.

I Stangerups erotisk ladede tegninger danner mødet mellem hans både fotorealistiske teknisk forfinede tegnestil og ekspressive rå streg dialog, der er på grænsen til det komiske og det voldsomme.

I Stangerups studier optræder ofte flere tegninger på én gang, oven i hinanden i lag. Og i spændingsfeltet mellem de forskellige konkurrerende billedlag, hvor ofte flere perioder i kunsthistorien optræder, opstår sammenstød.

Samtidig bliver de forskellige kunstværkers ikoniske status ophævet og flettet sammen til et harmonisk equilibrium, hvor de nu synes ligeværdige.

Jacob Stangerup (f. 1971) er autodidakt kunstner og bor og arbejder i København. I 2015 var Stangerup med på udstillingerne "Corpo Squisito" på Nivaagaards Malerisamling og "Stafetten" på Kunstforeningen Gl. Strand.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole
TAl R - Glyptoteket
Kunsthøjskolen på Ærø
Lilith Performancestudio
Kunstskolen Spektrum