Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Kunsthal Nord

Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg

MAIL: info@kunsthalnord.dk

TLF: +45 9982 4125

WEB: kunsthalnord.dk

Tirsdag – Søndag: 11 – 17. Onsdag: 11 – 19


ENTRÉ

Eva Louise Buus, Astrid Marie Christiansen, Krista Rosenkilde

27.01.2019 - 31.03.2019
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Eva Louise Buus, Astrid Marie Christiansen og Krista Rosenkilde arbejder alle med maleri i det udvidede felt. Med udstillingen ENTRÉ vil de tre billedkunstnere for første gang undersøge deres individuelle kunstpraksisser i installatorisk sammenhæng og udforske maleriet som genre i en skulpturel scenografi.

Hver især præsenterer de en række værker, der er skabt direkte til Kunsthal NORDs særegne og rå arkitektur. På forskellig vis bliver rummet inddraget og iscenesat for at skabe dialog mellem arkitektur, design, funktionalitet, æstetik og adfærd. 

Det er udstillingens koncept, at værkerne skal bryde grænserne og opløse hierarkiet mellem kunstværk og designobjekt ved at mime eller låne fra genkendelige hjemlige genstande, som tekstiler, møbler og andet interiør. Men modsat den anvendelige værdi som et møbel har, er objekterne mere skulpturelle end de er funktionelle. 

Titlen associerer til det første rum, man møder i et hjem, og som oftest vil give et fingerpeg om, hvad der venter én. I udstillingen vil man således både fysisk og metaforisk gøre sin entré ind i maleriet, og på den måde er ENTRÉ en rumlig totalinstallation, der er abstrakt og konkret på én og samme tid.

VELKOMMEN TIL FERNISERING LØRDAG 26. JANUAR KL. 13-15
Åbningstale kl. 14 af Henrik Broch-Lips

TORSDAG 24. JANUAR KL. 16
ARTIST TALK I PROCES
Midt i installeringen af ENTRÉ holder de tre kunstnere en pause for at fortælle om deres kunst.
GRATIS – ingen tilmelding

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond, Knud Højgaards Fond og Augustinus Fonden 

KUNSTNERNES CV
Eva Louise Buus (f. 1979) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2009 og har også en bachelor fra Arkitektskolen 2002. Hun har bl.a. udstillet solo på Rønnebæksholm (2016), Fanø Kunstmuseum (2015), Caspar-David-Friedrich Galerie i Greifswald, BRD (2013), Traneudstillingen, Gentofte (2012), Maniitsoq Museum, Grønland (2012) og Pommersches Landesmuseum, Greifswald, BRD (2009). Bor og arbejder i København.

Astrid Marie Christiansen (f. 1981) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2012. Seneste solo- og double udstillinger: Udstillingsstedet Boulevard156 (2018), Politikens Forhal (2017), Kunstbygningen i Vrå (2016), Vandrehallen (2016), Borup Kulturhus (2015) og Galleri Tom Christoffersen (2014). Har bl.a. udsmykket Bispebjerg Hospital (2017), Retsbygningen i Svendborg (2016) og Kulturministeriet (2012). Bor og arbejder i Kbh. 

Krista Rosenkilde er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2009. Hun har udstillet solo på Galleri Tom Christoffersen, Kbh. (2014), Grand Teatret, Kbh. (2013), Traneudstillingen, Gentofte (2012), Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring (2012) og Politikens Hus, Kbh (2011). Har bl.a. udsmykket Vestre Landsret, Viborg (2014) og CDF Center For Døve, Rødovre (2013). Bor og arbejder i Nordsjælland.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Krabbesholm Højskole
Martin Bigum Det Maleriske Nu
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net