Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Martin Asbæk Gallery

Bredgade 23, 1260 København K

MAIL: gallery@martinasbaek.com

TLF: +45 3315 4045

FAX: +45 3313 1610

WEB: martinasbaek.com

Mandag-fredag 11-18 Lørdag 11-16


En søgen efter fugl Føniks

Carl-Henning Pedersen, Sidsel Ramson

21.11.2013 - 26.11.2013


PRESSEMEDDELELSE

Udstillingen En søgen efter fugl Føniks skildrer mere end 30 års rejser set gennem Sidsel Ramsons kameralinse og Carl-Henning Pedersens genkendelige penselstrøg. Begge elskede de at rejse og mødte også hinanden på en rejse til Israel i 1975. Siden da er destinationerne utallige fra Kina til Vestindien, Haiti, Mexico, Bali og Egypten og tilbage til deres smukke hjem i Molesmes i vinlandskabet Bourgogne.

Udstillingen i Martin Asbæk Gallery viser en række af Sidsel Ramsons fotografier sidestillet med Carl-Henning Pedersens akvareller under titlen En søgen efter fugl Føniks. Fuglen blev meget tidligt i Carl-Henning Pedersens kunstneriske virke symbol med ham som kunstner. I efterkrigstiden blev den farvestrålende, mytiske genfødselsfugl Føniks et fast motiv. Igennem et langt liv går vi alle igennem en søgen og forandring. Sjældent via en retlinet bevægelse, men nærmere flygtige øjeblikke hvirvlende rundt, frem og tilbage som havets bevægelse eller fuglens baskende vinger. På udstillingen tages beskueren med på en rejse gennem Carl-Henning Pedersens drømmende landskaber og Sidsel Ramsons øjebliks fotografier af livets gang rundt på deres utallige rejser. Det er både et rørende, smukt og kærligt møde, beskueren stilles overfor.

Carl-Henning Pedersen (1913-2007) har gennem et langt liv skabt et originalt billedsprog, der er kommet til udtryk i mange tusinde malerier, akvareller, skulpturer, tegninger, raderinger og litografier samt monumentale udsmykninger. Værkerne har et figurativt præg og et lyrisk farvevalg.

Sidsel Ramson (f.1937) arbejder passioneret med det fotografiske medie og besidder en særlig evne til at komme helt tæt på i situationer, hvor andre ville være nægtet adgang. Sidsel Ramson indskriver sig i rækken af den fotografiske stil, der betegnes som det "engagerede fotografi". I denne række kan nævnes kunstnere som Henri Cartier-Bresson og Robert Capa. Der arbejdes ikke med det opstillede billede, men med at fange øjeblikket på en måde, så beskueren bliver berørt.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Lilith Performancestudio
TAl R - Glyptoteket
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Krabbesholm Højskole