Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Galleri Tom Christoffersen

Skindergade 5, 1159 København K

Tirsdag - lørdag 12-18, søndag 11-16


Dyregørelser

Claus Carstensen

12.03.2016 - 09.04.2016
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

På Claus Carstensens nye soloudstilling i Galleri Tom Christoffersen tager værkerne konkret udgangspunkt i billeder af forbudte hestekampe i Filippinerne. I malerierne er hestehoveder det gennemgående motiv, hvor de indtegnes og nærmest indflettes i en ekspressiv sort og grøn abstraktion. Hestens kraftfulde udtryk mimer værkets egen. Overfor maleriernes snørklede sprog står papirarbejdernes rene opblæste hestebilleder, kun subtilt defacede og klokkeklare i deres fremtræden. Ikke midt imellem, men alligevel som en slags balancerende vægt, afsluttes udstillingen af en serie modifikationer, hvor der er arbejdet videre på allerede færdige tryk og tegninger med hestemotiver. 

Udstillingens malerier, defaced posters og modifikationer handler samlet set om begrebet Dyregørelser:

'Dyregørelseø er en tosidet, antropologisk størrelse, hvor begge sider har noget med hinanden at gøre, og som handler om gradueringer af  begreber som kultur, bevidsthedsopståen, selvbevidsthed og det særligt menneskelige. Der findes en aforisme, der siger: At leve er at tabe terræn. Det skal forstås på den måde, at forskellen mellem mennesket og dyret er, at mennesket er bevidst om, at det ikke lever i et åbent, endeløst terræn, men ser sig selv tabe terræn – modsat dyret, der ser et åbent, uafgrænset, tidløst landskab, hvor der ikke er et ’før’ eller et ’efter’ og derfor heller ingen dødsbevidsthed. 

Dyregørelse eksisterer i en en agressiv, aktiv form og så en passiv form. Den passive del, “dyreblivelsen”, udgøres af en enorm længsel efter evigt liv uden dødsbevidsthed – evighedskulten er menneskets ældste sygdom. Den aktive del, “dyregørelsen”, handler om at gøre “de andre” til dyr med en bevidsthed om, at man står højere i hierakiet end dem man fornedrer.

Dyret er således både attråværdigt, men samtidig forkastet, og dette komplekse forhold belyses i Claus Carstensens værker. Vi stilles overfor billeder der kræver noget, trænger ind, og som i yderste konsekvens minder os om det uundgåelige - eller omvendt måske nærmere minder os om det åbenlyse, at vi skal huske at leve livet.

Claus Carstensen er citeret fra interviews i kataloget Whats Left (Is Republican Paint) – Nine Sisters og på Kopenhagen.dk.

Claus Carstensen (f.1957) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, København 1977-1983, hvor han også var professor fra 1993-2002. Han er repræsenteret i adskillige store samlinger, herunder Statens Museum for Kunst, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Arken Museum for Moderne Kunst, Kunstmuseum Liechtenstein og Universalmuseum Joanneum / Neue Galerie Graz. Seneste udstillinger: 2015: What’s Left (Is Republican Paint) – Nine Sisters, ARoS, Aarhus. 2013: På Papiret, Øregaard Museum, Gentofte, Pavilion of The Naked, Himmerlands Kunstmuseum og Morsø Kunstforening, Klaksvikaffærer, Nordatlantens Brygge, København. Kuraterede udstillingen Café Dolly - Francis Picabia, Julian Schnabel og J. F. Willumsen i samarbejde med Christian Vind på J.F. Willumsens Museum, 2013. Seneste publikationer: Blindhentede Dage – Digte 1975-2015, forlaget MS, Færøerne, 2015. TERR, Forlaget Antipyrine, 2015. Lille dæmonologi / Dét, hvorom man hverken kan tale eller tie. Essays af Søren Ulrik Thomsen og heliografiske arbejder af Claus Carstensen, forlaget Steinprent, 2013.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Boesner kunstnerartikler
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net