Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Sophienholm

Nybrovej 401, 2800 Lyngby

MAIL: sophienholm@Itk.dk

TLF: +45 4588 4007

FAX: +45 4588 4002

WEB: sophienholm.dk

Tirsdag - søndag 11-17, torsdag 11-20


Det ophøjede i det nære

Bodil Kaalund

05.03.2016 - 24.04.2016


Bodil Kaalund: Overskåren blodappelsin, 1983, Akryl og olie på træ.

Bodil Kaalund: Opstilling med oste, 1968, Akvarel.

Bodil Kaalund: Laksehoved på fad, 1987-88, Olie på lærred.

Bodil Kaalund: Kniplekoner, Burano, Venedig, 1967, Akvarel.

Bodil Kaalund: Fuglefjeldet, Røst, Lofoten, Norge, 1959, Akvarel.

Bodil Kaalund: Duer, 1971, Olie på træ.

Bodil Kaalund: Kristi himmelfart. Altervæggen i Solbjerg kirke, Frederiksberg, 1984, Olie på møbelplader.

PRESSEMEDDELELSE

Stort tillykke med den nylige 85-års fødselsdag til en af de store damer i dansk kunst. Denne anledning ønsker vi at markere på Sophienholm med en stor udstilling. Samt en medfølgende illustreret bog: Det ophøjede i det nære. Og desuden med en portrætfilm, produceret af J.J.Film, hvor Bodil Kaalund selv beretter om sit liv og virke, i en samtale med kunsthistoriker Eva Pohl. Sidstnævnte har både skrevet bogens tekst og kurateret udstillingen i samarbejde med Sophienholm.

Sophienholm er ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune. Og Bodil Kaalund har, med få mellemstationer, boet i Lyngby, siden hun var 12 år. Så vi mener, at have ret til at kalde hende en ægte Lyngby-borger. Hun er kendt og skattet som billedkunstner, ikke mindst for sine talrige offentlige kirkeudsmykninger. Og særlig kendt som illustrator til det kæmpestore værk: Den nye danske Bibel, som blev udgivet i 1992. Mange vil også kende hende for arbejdet med at forbedre forholdene for kvindelige kunstnere. Og for sit engagement i Grønland.

Mindre kendt er hun måske for sine stilfærdige skildringer af livet i de nære omgivelser og den store natur (en del af Bibelens fortællinger foregår i omgivelser, der tilnærmelsesvis kunne ligne Norges fjelde, islandske vandfald, eller Jyllands vestkyst).

Bodil Kaalund er født i Silkeborg i 1930 som datter af maleren Martin Kaalund Jørgensen (som i parentes bemærket også var den, der satte Asger Jorn i gang med karrieren som billedkunstner). Så talentet kommer ikke fra fremmede. Hun blev student fra Lyngby Statsskole. Og blev uddannet på Kunstakademiet 1950-54. Det maleriske talent blev for alvor forløst under rejser til de nordiske lande. - Især Grønland, som har en særlig plads i hendes hjerte. Hun har arbejdet intenst på at fremme kendskabet til Grønlands kunst, og på at forbedre vilkårene for kunstnerne og deres ”huse”. Den store og flot illustrerede bog om grønlandsk kunst, hun har skrevet, er blevet udgivet i adskillige oplag. Henvisningen til netop den bog, peger på Bodil Kaalunds store talent også som kunstformidler.

Bibelen og de talrige udsmykninger af kirker i Danmark og udlandet vidner om et troende menneske. Men for Bodil Kaalund er der ikke langt imellem at fortælle om troen til også at skildre forgængeligheden gennem de talrige billeder med ”dagligdags” motiver – ”det ophøjede i det nære”. Man kan også tale om vanitas-billeder.

Hun har konsekvent opbygget en motivkreds på iagttagelse af lige præcis hverdagen omkring sig. Fra den mindste synål til den største fisk. Fisken nævnt som eksempel på ”det daglige brød”. Hun kan sit Fader vor.

Men det er først og fremmest som den fortællende og ekspressive billedkunstner, vi gerne vil fejre hende med en stor udstilling på Sophienholm. - Så det være gjort hermed.

Gratis omvisning for udstillingens gæster søndag 13. marts, 3. april og17. april kl.15

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Artefact1
Boesner
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net