Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Kunsthal Charlottenborg

Nyhavn 2, 1051 København K

MAIL: info@kunsthalcharlottenborg.dk

TLF: +45 3313 4022

FAX: +45 4533 1425

WEB: kunsthalcharlottenborg.dk

Tirsdag - fredag 12-20, lørdag - søndag 11-17


Charlottenborg Art Cinema: Vika Kirchenbauer

Vika Kirchenbauer

Kurator: Tinne Zenner

13.11.2019 - 24.11.2019
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Kunsthal Charlottenborg er stolte af at præsentere filmprogrammet ‘I know you, and you know that’ med værker af Vika Kirchenbauer, kurateret af Tinne Zenner.

I hele perioden vises de tre film LIKE RATS LEAVING A SINKING SHIP (24”, 2012), SHE WHOSE BLOOD IS CLOTTING IN MY UNDERWEAR (3”, 2016) and YOU ARE BORING! (14”, 2015). Filmprogrammet screenes 12. november - 1. december 2019 i kunsthallens biograf i åbningstiden, og kan opleves med betalt entré til Kunsthal Charlottenborg.

Om Vika Kirchenbauer
Vika Kirchenbauer er billedkunstner, skribent og musiker baseret i Berlin. I hendes arbejde undersøger hun uigennemsigtighed i relation til repræsentationen af “den andetgjorte“ og diskuterer hvilken rolle følelser spiller samtidskunst, arbejde og politik.
Med et specifikt fokus på dannelsen af det affektive subjekt, undersøger hun den omstændelige natur af “at se på” og “at blive set på” i en udvidet kontekst, der inkluderer: arbejde indenfor oplevelsesøkonomien, moderne drone-krigsførelse og dets insisteren på det ensidige blik, magtforhold mellem psykiatri, performer/tilskuer relationer, publikumsinddragende kultur, samtidskunst præsentation og institutionel repræsentation
af ”andethed” samt hverdags livserfaring og oplevelser for individer med ikke-konforme kønsudtryk.

Hendes arbejde har været præsenteret i en lang række kontekster inklusive kunsthallens aktuelle udstilling 'Art & Porn', Neuer Berliner Kunstverein, Bonn Museum of Modern Art, ICA Artists’ Film Biennial, Donaufestival Krems, transmediale festival for art and digital culture, Hebbel Am Ufer Berlin, Ann Arbor Film Festival, Images Festival Toronto, Bucharest International
Experimental Film Festival, European Media Art Festival og Oberhausen International Short Film Festival.

Hun har givet forelæsninger på institutioner som New York University, Goldsmiths University of London, Otis College of Art and Design Los Angeles, Ruskin School of Art Oxford, Københavns Universitet, Berlin University of the Arts, Academy of Media Arts Cologne og Academy of Arts Kassel.

Film i programmet:

LIKE RATS LEAVING A SINKING SHIP (24”, 2012)
Med fokus på observationer om, hvordan “sammenhængende biografier” er konstrueret, og delvist baseret på de psykiatriske vurderinger, som deklarerer kunstneren “uhelbredelig transseksuel”, skaber Vika Kirchenbauer i LIKE RATS LEAVING A SINKING SHIP en visuel lagdeling med sommetider modstridende aspekter over fortolkning, information, hukommelse og forglemmelse. Filmen reflekterer over hvordan de metoder, apparater som stat, lov og psykiatri benytter, ikke kun påvirker vores nutid, men også over de metoder, hvorigennem vores liv er dokumenteret og fortolket i det, vi
kunne kalde en ”officiel hukommelse”. Udpeget af BFI som ”en af det 21. Århundredes 10 bedste film om transkønnethed”, har
LIKE RATS LEAVING A SINKING SHIP modtaget en lang række priser og er blevet screenet vidt omkring.

SHE WHOSE BLOOD IS CLOTTING IN MY UNDERWEAR (3”, 2016)
SHE WHOSE BLOOD IS CLOTTING IN MY UNDERWEAR er en video af Vika Kirchenbauer til hendes musik projekt COOL FOR YOU. I forlængelse af hendes research om forbedret syn via infrarød teknologi i moderne krigsførelse, anvender hun her samme teknologi for at diskutere intimitet, krop, fysiske relationer mellem kroppe samt beskuerens privilegerede blik. Videoen fik hovedprisen i German Competition på 62th International Short Film Festival Oberhausen.

YOU ARE BORING! (14”, 2015)
YOU ARE BORING! diskuterer den problematiske natur af “at se på” eller “at blive set på” i en udvidet kontekst, som inkluderer: arbejde indenfor oplevelsesøkonomien, performer/beskuer relationer, deltagerbaseret kultur, samtidskunst præsentation og queer repræsentationel politik. Dette tankespind finder sin form i en 3D video installation, der fokuserer på fem performeres kroppe som centrum-for-tale, fjernet fra enhver fysisk kontekst. Gennem strategier, der overvælder kapaciteten for følelsesmæssig multitasking og den selv-optagede illusion af total subjektivitet, bliver beskueren personligt adresseret og lovet præcist det, de ønsker.
Værket har været vist på utallige internationale udstillinger og er inkluderet i samlingen på Neuer Berliner Kunstvereion. (Vist i 2D).

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
TAl R - Glyptoteket
Københavns Kunstskole
Kunstskolen Spektrum
Krabbesholm Højskole
Lilith Performancestudio