Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Turbinegalleriet ved Kunsthal Nord

Kjellerups Torv, 9000 Aalborg


CAVE

Jesper Carlsen

16.01.2020 - 15.03.2020
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Jesper Carlsens virtuelle kunstpraksis er kommet til Nordkraft i Aalborg. Den ikoniske, industrielle arkitektur er afsættet for den digitale udstilling CAVE, en udstilling som befinder sig på grænsen mellem vores håndgribelige verden og den virtuelle dimension. Et møde der danner grobund for nye digitale mulighedsrum og en interaktiv brugeroplevelse.

Et nyt perspektiv på Aalborgs vartegn
Kunstner Jesper Carlsen har skabt en digital installation der vil give forbipasserende en helt ny oplevelse af Nordkraft. Mere præcist, har kunstneren valgt at fokusere på Nordkrafts Turbinegalleri, centralt placeret mellem DGI huset Nordkraft og Kunsthal NORD. Jesper Carlsen er uddannet fra det Fynske Kunstakademi i 2006, udstillingen CAVE er et nyt, ambitiøst animations og VR-projekt, i en lang række af digitale eksperimenter som er blevet vist og oplevet i både ind- og udland.

For nørder
Animationen ’CAVE’ vises på Kunsthal NORDs monumentale videowall (ni 46” skærme) i Turbinegalleriet. Nordkrafts upolerede, rå beton og gule mursten, giver en klar kontrast til skærmens “glatte” digitale overflade. Det univers der udfolder sig på skærmen, er skabt ud fra kunstnerens oplevelse af et standard virtuelt rum. Jesper Carlsen ønsker at undersøge den ’rene’ virtuelle dimension, hvilke muligheder ligger der i denne nye rumdannelse?

Værket et skabt via fotogrammetri; når kunstneren bevæger sig rundt i det virtuelle rum, videresender han informationer og billeder af rummet til en computer, som via fotogrammetri lader algoritmer skabe tredimensionelle former ud fra todimensionelle billeder. Resultatet er en model af et oplevet rum frem for blot en scanning eller en ’kopi’ af rummets parametre. Et rum der ikke eksisterer fysisk, et nyt rum i forlængelse af Nordkrafts arkitektur. Modellen åbner op for en undersøgelse af det tredimensionelle rum og giver Turbinegalleriets brugere, mulighed for at udforske rummets ’lag’ med et nyt blik, en form for arkæologisk undersøgelse af det virtuelle rum.

Træd ind i et virtuelt univers
Udstillingens andet element er en Virtual Reality-oplevelse, der skal give brugeren mulighed for at dykke endnu dybere ned i Jesper Carlsens virtuelle parallelunivers. Her vil Turbinegalleriets arkitektoniske detaljer og teksturer komme under lup i en interaktiv VR-oplevelse, som slører overgangen fra den konkrete til den virtuelle virkelighed. Det virtuelle Turbinegalleri udvikler sig i smukke, surreelle retninger og vil måske skubbe til din vante oplevelse af Nordkrafts familiære arkitektur - også efter at du har taget VR-brillerne af.
 
Jesper Carlsen (f. 1977) er uddannet fra det Fynske Kunstakademi i 2006, og har modtaget Statens Kunstfonds Arbejdslegat frem til 2017. Hans digitale kunstpraksis er indenfor det sidste årti bl.a. blevet vist på Kunsthal Charlottenborg, Tranen, Overgaden Institut for Samtidskunst og Sierra Metro i Edinburgh. Kunstneren bor og arbejder i København.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.

Skriv kommentar



Krabbesholm Højskole
Kunstskolen Spektrum
Glyptoteket
Kunsthøjskolen på Ærø
Lilith Performance Studio
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net