Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Viborg Kunsthal

Riddergade 8, 8800 Viborg

MAIL: viborgkunsthal@viborg.dk

TLF: +45 8787 3221

WEB: viborgkunsthal.dk

Tirsdag - onsdag 13-17, torsdag 13-21, fredag 13-17, lørdag - søndag 11-17


Bodytime - Den eksperimenterende krop

Jen Davis, Ingen Frygt, Carte Blanche

15.09.2013 - 05.01.2014
FACEBOOKEVENT


Jen Davis: Installation view, 2013. Foto: Kurt Nielsen.

Jen Davis: Installation view, 2013. Foto: Kurt Nielsen.

Jen Davis: Installation view, 2013. Foto: Kurt Nielsen.

Jen Davis: Installation view, 2013. Foto: Kurt Nielsen.

Jen Davis: Fantasy No. 1 , 2004, Archival Pigment Print .

Jen Davis: Steve and I , 2006, Archival Pigment Print .

Jen Davis: Untitled No. 11, 2005, Archival Pigment Print.

Jen Davis: Untitled No. 42 , 2011, Archival Pigment Print.

Jen Davis: Purity , 2002, Archival Pigment Print.

Jen Davis: Pressure Point, 2002, Archival Pigment Print.

Jen Davis: Aldo and I, 2013, Archival Pigment Print .

Jen Davis: Pantyhose , 2007, Archival Pigment Print.

Jen Davis: Conforming, 2002, Archival Pigment Print.

PRESSEMEDDELELSE

JEN DAVIS, INGEN FRYGT og CARTE BLANCHE PÅ VIBORG KUNSTHAL

Det er en stor glæde at byde velkommen til efterårets tre udstillinger på Viborg Kunsthal, som åbner lørdag d. 14. september. Udstillingerne beskæftiger sig alle med kroppen som tema og går under den samlede titel Bodytime.
Bodytime er et stort udstillingsprojekt støttet af Nordea-fonden og lavet i samarbejde med Viborg Museum og Skovgaard Museet.

På udstillingen viser vi 30 værker af den amerikanske fotokunstner Jen Davis (f. 1978). Davis arbejder med intime selvportrætter som rolige, nærmest indadvendte værker, der samtidig rummer en kritik og et oprør i undersøgelsen af forholdet mellem selvbillede og omverden. Den særlige drivkraft bag værkerne er Davis' egen usikkerhed, sårbarhed og fortvivlelse over sin egen overvægtige krop. Det gør værkerne stærkt personlige samtidig med, at de beskæftiger sig med temaer og tabuer, de fleste af os genkender. Davis opholder sig for øjeblikket i Viborg, hvor hun bor i kunsthallens residency. Dette er hendes første soloudstilling i Danmark.

Kunstnergruppen Ingen Frygt (2001-2010) udforsker og udfordrer kompromisløst vores idealiserede billede af kroppen. En af deres mest kendte installationer er en gigantisk vaginaskulptur udført i tekstil, som vises på Viborg Kunsthal. Med deres meget direkte og grænseoverskridende æstetik arbejder Ingen Frygt i et eksperimenterende felt, hvor de stiller spørgsmål ved vedtagne normer og opfattelser af krop og køn. Bl.a. via deres selvportrætter, hvor de kan opleves iført tætsiddende korte kjoler henslængte på en klub, nøgne med lange parykker i et rokokoværelse på den franske ambassade eller i et rodet rum med store gravide maver og iført kedelige gevandter. Denne udstilling er den største præsentation af Ingen Frygts arbejde siden gruppens opløsning i 2010. I starten af januar udgives en bog med Ingen Frygts samlede værker og de arrangerer en happening på kunsthallen i samme anledning.

I installationen No Body udfordrer det Reumert-nominerede egnsteater Carte Blanche idéen om vores krop som det sted, hvor vi henter vores identitet. Installationen består af hvide senge med en høj himmelhvælving og et lydbillede, som skaber en stemningsmættet atmosfære. Lægger du dig i en af sengene, vil du blive taget med på en mental rejse ud i en forandret og vægtløs opfattelse af kroppen. No Body er en co-produktion mellem Carte Blanche og Viborg Kunsthal. Installationen er opført efter idé af teatrets kunstneriske leder Sara Topsøe-Jensen.

Vi glæder os til at se dig!

Skriv kommentar



Krabbesholm Højskole
Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
TAl R - Glyptoteket
Lilith Performancestudio