Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Galleri Tom Christoffersen

Skindergade 5, 1159 København K

Tirsdag - lørdag 12-18, søndag 11-16


Billeder af billeder

Asger Jorn, Per Kirkeby, Arthur Köpcke, Richard Winther, Albert Mertz, Claus Carstensen, Mason Saltarrelli, Jes Brinch

30.11.2013 - 21.12.2013


PRESSEMEDDELELSE

"De øverste lag fernis fjerner aldrig erindringen om det underste lag" *

Allerede i 1941 omtaler Asger Jorn i sin artikel Intime banaliteter det "dårlige maleri" med ømhed og forståelse. Dagligdagens trivielle billeder er som "(...) en udtrådt støvle af ualmindelig fin pasform". Senere i 1949 opfordrer han COBRA kollegerne til at oprette "en sektion til forbedring af gamle lærreder."
Det er forår i Paris. Maj 1959 og Asger Jorn udstiller i det franske Galerie Rive Gauche. De overmalede loppemarkedsfund benævnes: Modifikationer. Det er fortrinsvis landskabsmalerier, som Jorn bemaler, og en af de udstillede modifikationers underlag er et idyllisk tryk af Claude Monet. Men idyllen er hårdt bearbejdet. Det minder om vikingerne, der i Normandiet udførte graffitiagtige indridsninger oven på kristne kalkmalerier. Nye betydninger og fortolkninger udført med nordisk åbenhed og frækhed.

Det er i 1977, at Per Kirkeby overmaler og navngiver et lærred Byzantinsk spejling efter hjemkomsten. Det er vanvittigt smukt. Gennemsigtige ruiner. Han forærer Richard Winther det byzantinske lærred samme år. Richard Winther arbejdede ofte i serier. Mere end 50 overmalinger bliver det til i foråret 1977.
Mens Kirkeby arbejder nænsomt og skaber nye rum i sine billedundersøgelser, er Winther måske mere som Jorn i sin tilgang, når han fortæller sine egne historier på fundne lærreder.
Samme år, 1977, skriver Winther til kunsthistoriker Troels Andersen "Det er rigtigt dekorationsmaleri, rytmisk og effektivt, jeg har fem skovsøer nu, jeg ikke vil male videre på. Der er andre, der er for slapt malet, dem har jeg malt figurer på." ** Samstemmende er der både glæde og respekt for banaliteterne. Nye fortællinger i dialog med traditionen. Hele tiden knyttet til en fascination af det kitschede, det uprætentiøse og med en klar distance til det 'rigtige' maleri.

Albert Mertz ville nok have anerkendt tanken om en distance til det rigtige og akademiske maleri. Med en tidlig fornemmelse for forbrugs- og populærkulturens enorme billedstrøm, bruger han allerede i 1950'erne avisudklip, postkort og dameblade til overmaling og udklip. Mertz finder også loppemarkedsbilleder, men udviser på dem en langt mere alvorlig skepsis overfor det traditionelle maleri. Konceptkunsten rammer de gamle lærreder som klare hårde stød.

Claus Carstensen har i årtier dyrket en form for modifikation gennem sit nøglebegreb defacing. En skamfering af eksisterende visuelle udtryk, der på en gang er en destruktiv og konstruktiv handling. Først i 2013 slår han ud efter loppemarkedsmalerier for alvor. Med vanlig sikkerhed og præcision - en perfekt balanceakt.

Der er stor forskel på den måde Saltarelli, Brinch, Carstensen, Köpcke, Mertz, Winther, Jorn, og Kirkeby arbejder med de "anonyme banaliteter." Men der er en fællesnævner, når blikket rettes mod modifikationer, overmalinger, moderniseringer og defacing. Om det, at lave billeder af billeder, skriver Per Kirkeby: "I mange "afgørende" forløb blev de en slags nøglebilleder." ***
En udtalelse møntet på sit eget projekt, men som måske kan gælde som en fællesnævner.

*Erik Steffensen: "Refleksioner", 2005, p. 22
** T. Andersen, J. Gammelgaard, J. Thage, T. Thage: Richard Winther - Billeder og tolkninger, p. 103
*** Per Kirkeby: Übermalungen 1964-1984, Kunstraum M'unchen, p. ?

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Boesner kunstnerartikler
Kunsthøjskolen på Ærø
Københavns Kunstskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net