Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Den Frie Udstillingsbygning

Oslo Plads 1, 2100 København Ø

MAIL: info@denfrie.dk

TLF: +45 3312 2803

WEB: denfrie.dk

Tirsdag - søndag kl. 12-18, torsdag kl. 12-21. Mandag lukket.


Ben & Sebastian / Nanna Riis Andersen

benandsebastian (Ben Clement & Sebastian de la Cour), Nanna Riis Andersen

20.11.2016 -
FACEBOOKEVENT


To søndage i træk byder Den Frie Udstillingsbygning og KE indenfor til Artist Talks med kunstnere, der har udstillet på KE engang i tiden.

Denne søndag skal vi møde benandsebastian og Nanna Riis Andersen, der frit vil fortælle om deres metoder og praksisser. Arrangementet foregår i udstillingssalene, og der er fri adgang, når entreen til Den Frie er betalt.

Ben Clement og Sebastian de la Cour bor og arbejder i øjeblikket i Berlin og København. Uanset om det er i form af arkitektoniske fragmenter, mekaniske teatre eller levende artefakter, vedrører deres værker tanken om et organ, der er ufuldstændig og kappes med egne fantomer. Kunstnerduoen påpeger huller i tilsyneladende ordnede systemer ved at undersøge forholdet mellem kontekst og objekt, mellem kunst og institution, mellem krop og lemmer.

Nanna Riis Andersen arbejder primært med tegning og skulptur, der centrerer sig om kroppen og det organiske; heriblandt kroppens synlige møde med den verden af objekter, der er udformet med udgangspunkt i kroppen - for eksempel kirurgiske instrumenter, proteser og andre hjælpemidler.

Det bliver en god eftermiddag med snak og spørgsmål om kunstnernes virke og inspiration. 

Kl. 13:00 Ben & Sebastian (Udstillede på KE09) 

Kl. 14:00 Nanna Riis Andersen (Udstillede på KE11) 

Vi glæder os til at se jer alle til en spændende søndag!

benandsebastian:
Ben Clement og Sebastian de la Cour bor og arbejder i øjeblikket i Berlin og København. De mødtes, ventende i en kø, i Bloomsbury, London, i 2004. To år senere flyttede de ind i et fjorten kvadratmeter stort værelse i København, hvor de begyndte at arbejde sammen som benandsebastian. I de ti år der er gået, har deres arbejde taget form af en materialiseret samtale omkring tankesystemers sprækker og paradokser. Duoen er uddannet i både Englang og Danmark, og har udstillet på museer og institutioner internationalt.

benandsebastian udstillede værket The Museum of Nothing i Den Frie Udstillingsbygning i 2014. Dette åbne og akkumulerende værk involverer at kunstnerne tilegner sig forladte udstillingssystemer, ekskluderede museumsgenstande og andre afvigelser fra museer og institutioner de har udstillet i, for at introducere tvivl i den almindeligt anerkendte historieskrivning. 

The Museum of Nothing vedrører benandsebastians interesse i, hvordan betydning er indlejret i rum og genstande. Deres komplekse installationer har indbyggede åbninger og er ofte på randen af sammenbrud.
Læs mere om benandsebastian på www.benandsebastian.com

http://www.benandsebastian.com

Nanna Riis Andersen:
De skulpturelle værker af Nanna Riis Andersen består ofte af materialer som gazekompres, bandage og latex, mens linjer og tråde, i de tegnede værker, skaber associationer til muskelfibre, blodårer og lignende organiske strukturer. Riis Andersen stiller sig henholdsvis henført, frastødt og spørgende i forhold til det kropslige og søger at skabe værker, der taler til en kropslig bevidsthed før intellektet.

Nanna Riis Andersen (f.1985) er uddannet ved Det Jyske Kunstakademi 2012 og har udstillet på blandt andet Bendixen Contemporary Art, Koldinghus og Den Frie Udstillingsbygning.

I øjeblikket er hun udstillingsaktuel på blandt andet JCE Biennalen for ung samtidskunst, der udstilles i syv forskellige lande i Europa 2015-17. 

Læs mere om Nanna Riis Andersen på www.nannariisandersen.dk

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Københavns Kunstskole
Boesner
Artefact1
Kunsthøjskolen på Ærø
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net