Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Bornholms Kunstmuseum

Helligdommen, Rø, 3760 Gudhjem

TLF: +45 5648 4386

FAX: +45 5648 4358

WEB: bornholms-kunstmuseum.dk

Tirsdag-søndag 10–17


Belonging

Pernille Egeskov

09.09.2019 - 10.11.2019
FACEBOOKEVENT


Bornholm Kunstmuseum, Belonging, Pernille Egeskov

Pernille Egeskov: Incapsualted, 2019, Afblændede skodder, lys, lyd optagelse af en familie i den tidlige aftenstund.

PRESSEMEDDELELSE

Bornholms Kunstmuseum har fornøjelsen af at præsentere udstillingen Belonging med kunstneren Pernille Egeskov. Udstillingen vises i perioden fra d. 08. september – 10. november 2019. Der er fernisering på udstillingen d. 8. september kl. 15-17.

På udstillingen Belonging præsenteres 17 værker, som er skabt på baggrund af de undersøgelser, og indsamling af den bornholmske historie, natur og kultur, som Pernille Egeskov foretog under sine arbejdsophold i Gudhjem på Bornholm i efteråret 2018 og foråret 2019.

Det kunstneriske materiale værkerne er skabt af, er forskellige objekter fundet på øen (bla. en gammel orgelpibe fra den gamle kirke i Gudhjem, afblindende skodder, udslidte træsko, lydoptagelser af familiesituationer, forstende søpindsvin, hvepsefager, åg, en arbejdskittel, et brudeslør, legetøjs-tømmerflåde og andet organisk materiale) - alt sammen anvendt i suggestive installationer og objekter der på poetisk vis kan anspore sit publikum.

Værkerne kredser alle om emnet ”tilhørsforhold” – i første omgang i forhold til Bornholm, da det er her, det kunstneriske materiale er indsamlet, men i processen med at skabe de forskellige værker, har Pernille Egeskov bredt emnet ud, så værkerne også berører tilhørsforhold til geografi, til natur, kultur, sin familie, sin partner, sin krop eller sin religion.
Et af udstillingens værker er en transskription af 10 samtale-interviews, som Pernille Egeskov har foretaget med folk i forskellige aldersgrupper, køn og tidslig længde af bopæl på Bornholm, som alle spørges om deres opfattelse af, hvornår man hører til – eller ikke hører til, og hvad de tror, der skal til, førend man hører til – et givent sted; i dette tilfælde Bornholm.

Med udstillingen Belonging og dens værker, formår Pernille Egeskov således på ubesværet og poetisk vis, at bevæge sig mellem det universelle og personlige, når hun i en interessant registrering og undersøgelse beskæftiger sig med spørgsmålet: hvad vil det sige at høre til?
For i en verden, hvor det både fysisk og digitalt er muligt at flytte sig; hvornår føler man så, at man hører til et sted? Hvornår føler man sig så hjemme?

Generelt for udstillingens værker gælder det, at de indeholder en masse forskellige lag, der giver rig mulighed for tolkning og fortolkning hos beskueren, og ikke mindst ansporer denne til at tænke over egne tilhørsforhold.

Generelt om Pernille Egeskov:

Pernille Egeskov (f. 1970) arbejder i et særegent og poetisk univers, hvor hun skaber collager, opstillinger og installationer. Materialerne er alt fra fundne objekter, tekstiler med iboende betydninger og organisk materiale – som når hun for eksempel anvender menneskehår som sytråd.

Pernille Egeskovs værkpraksis er et resultat af den måde, hun åbent ser verden på. Hun har en veludviklet evne til at se muligheder i ting og sager, som andre for længst ville have afskrevet som betydningsløse. Det kan være alt fra en dug fyldt med huller, der er forsøgt lappet, til et par udtrådte træsko eller en gammel rusten tandem. For Pernille Egeskov er disse ting ikke uden betydning, snarere tværtimod, for de rummer historier fra og er tegn på det levede liv, hvilket er omdrejningspunktet for hendes kunstneriske virke.

Der er gratis adgang på Bornholms Kunstmuseum i forbindelse med ferniseringen d. 08. september kl. 15-17. Udstillingen kan efterfølgende opleves frem til d. 10. november, og åbningstiderne er som følge: 

September- oktober: tirsdag-søndag: 10-17.
November:torsdag & fredag: 13-17, lørdag & søndag: 10-17.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Kbh Kunst
Krabbesholm Højskole
Pierre Bonnard - Glyptoteket
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net