Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

Vendsyssel Kunstmuseum

P. Nørkjærs Plads 15, 9800 Hjørring

MAIL: info@vkm.dk

TLF: +45 9892 4133

WEB: vkm.dk

Tirsdag - søndag 11-16


Belonging

Pernille Egeskov

18.01.2020 - 03.05.2020


PRESSEMEDDELELSE

Vendsyssel Kunstmuseum præsenterer udstillingen Belonging af billedkunstner Pernille Egeskov (f. 1970), med nye værker skabt specifikt til Vendsyssel Kunstmuseum. Udstillingen vises 18. januar – 3. maj 2020.

Udstillingen Belonging har fokus på temaet tilhørsforhold og ligger i tydelig forlængelse af Pernille Egeskovs eksisterende værkpraksis. Tilhørsforhold behandles i udstillingen i bred forstand; geografisk, til natur, til kultur, til sin familie, sin partner, sin krop, sit køn eller sin religion.

Tilhørsforhold er et yderst interessant og relevant emne i en verden, hvor det både fysisk og digitalt er muligt at flytte sig, og hvor mange desværre er nødsaget på flugt; hvornår føler man så, at man hører til et sted? Hvornår føler man sig så hjemme?

Råstoffet til værkproduktionen finder kunstneren ofte hos borgere fra udvalgte egne i hele landet. Egeskov har en unik evne til at se muligheder i sager, der af de fleste for længst ville være afskrevet som betydningsløse. En vis skrøbelighed synes at gennemsyre flere af Egeskovs værker, når spor af levet liv findes, udvælges, forfølges, lagres og aflejres i tekstiler, papir og aflagte genstande, der nu indgår i nye sammenhænge end de oprindeligt tiltænkte.

Tilhørsforhold i Vendsyssel
I en periode hen over efteråret 2019 gjorde Pernille Egeskov ophold i Vendsyssel Kunstmuseums kunstnerbolig og -atelier med det formål at indsamle vendelboernes stemmer.

Udstillingen præsenterer interviewsamtaler med borgere i forskellige aldersgrupper, køn og tidslig længde af bopæl i Vendsyssel, som alle spørges om deres opfattelse af, hvornår man hører til – eller ikke hører til – et givent sted; i dette tilfælde Vendsyssel. Både famlen efter ord eller det modsatte – et præcist og prompte svar af kortere eller længere omfang – samt ord der blev sagt, og ord der ikke blev sagt, bidrager nu hver på sin måde til at tegne et tydeligt billede af en borger bosiddende i Vendsyssel – en landsdel, der er adskilt fradet øvrige Jylland af Limfjorden mod syd og af Tranum mod vest. Blandt de deltagende er også politikere, heriblandt borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt.

Med afsæt i vendelboernes identitetsforståelse og tilhørsforhold til egen landsdel, bearbejder og præsenterer Egeskov emner og fortællinger om tilhørsforhold, der vedrører os alle. Elementer fra interviewsamtalerne vil give anledning til genkendelse hos publikum, mens andre måske snarere vil foranledige undren, nysgerrighed, fornøjelighed og refleksion hos beskueren selv.

Mangesidige betragtninger udfolder sig gennem materialer såsom fundne objekter, tekstiler med iboende betydninger og organisk materiale – som når hun for eksempel anvender menneskehår som sytråd.

Egeskovs værker fremstår ofte abstrakte, men bearbejder emner og gemmer på fortællinger, der vedrører os alle.

Begrebet tilhørsforhold udfolder og viderebearbejder Egeskov i sin værkpraksis i form af konkrete, visuelle og fysiske værker på udstillingen Belonging, hvortil private betydningslag ophøjes til store spørgsmål. På poetisk vis overgår det lokale i en universel sammenhæng i Egeskovs kunstneriske univers.

Belonging er en udvidet version af særudstillingen af samme navn, der henover efteråret 2019 blev vist på Bornholms Kunstmuseum.

Der skal rettes en stor tak til Statens Kunstfond for afgørende støtte til dette projekt.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Lilith Performance Studio
Krabbesholm Højskole
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net