Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

ARoS

Aros Allé 2, 8000 Aarhus C

MAIL: info@aros.dk

TLF: +45 8730 6600

FAX: +45 8730 660

WEB: aros.dk

Tirsdag - fredag 10-21, lørdag - søndag 10-17. Mandag 10-21 i juni, juli og august. Ellers lukket


ART BAR på ARoS om Artist-in-Residence

Roos Holleman, Frederik Hardvendel

01.03.2017 -
FACEBOOKEVENT


ART BAR på ARoS om Artist-in-Residence med talks af Frederik Hardvendel og Roos Holleman.

>> OBS – tilmelding via E-mail!

Onsdag d. 1. marts samarbejder Aarhus Billedkunstcenter med ARoS Public om en ART BAR, som kommer til at foregå i ARoS Salon, der er en del af museets nye formidlingscenter ARoS Public. 

>> OBS! Arrangementet er gratis. Men fordi det normalt kræver entrebillet at besøge ARoS Public, er det nødvendigt at tilmelde sig ART BAREN via E-mailen: projektkoordinator@aabkc.dk. 

Det er altså ikke nok ”deltage” denne facebookbegivenhed, hvis du vil gratis ind til arrangementet! Du kan tilmelde dig via E-mail helt frem til 17.00, du skal bare skrive dit navn i mailen. 

Med denne ART BAR sætter vi fokus på Artist-in-Residence, og de muligheder som residencies kan skabe for den enkelte kunstner. 

>> PROGRAM: 

Kl 17.30: Frederik Hardvendel, som er direktør for Statens Værksteder for Kunst i København (SVK), fortæller om arbejdsophold for professionelle kunstnere hos SVK i København eller (snart) Ebeltoft.

PAUSE 

Kl 18.30: Kunstneren Roos Holleman fortæller om sine erfaringer med residencies, og ikke mindst sin nuværende oplevelse med at arbejde i ARoS Atelier.

Nedenfor kan du læse mere om vores talere og programmet: 

Frederik Hardvendel, der er direktør for Statens Værksteder for Kunst i København (SVK), fortæller om deres arbejdsophold for professionelle kunstnere. SVK er en institution under Kulturministeriet, hvis primære funktion er at bidrage til skabelsen af store og krævende kunstprojekter. Et ophold hos SVK giver kunstneren adgang til plads, udstyr og sparring med værkstedsledere og konsulenter, der alle har særlige fagspecialer - elementer som kunstnerens eget værksted ikke tillader. Derudover løfter Frederik Hardvendel sløret for det igangværende samarbejde med den tidligere Maltfabrik i Ebeltoft, der under navnet Ny Malt skal fungere som et kreativt centrum i Ebeltoft og Syddjurs. Fra 2019 bliver det muligt via SVK at søge om et arbejdsophold i den nye tilbygning på den gamle Maltfabriks grund. Det nye Artist-in-Residence giver mulighed for arbejdsro og fordybelse i lyse og rummelige omgivelser. 

Kunstneren Roos Holleman vil fortælle om sine erfaringer med residence – ikke mindst sin nuværende oplevelse med at arbejde i ARoS Atalier. Roos er til dagligt bosiddende i København, og hendes kunstneriske arbejde består hovedsageligt af pastelkridttegninger, der viser udstoppede fugle og andre eksotiske objekter. Det er på nuværende tidspunkt muligt at opleve hendes arbejde i ARoS Atelier, der er en del af ARoS Public. Atalieret fungerer som et arbejdsrum for skiftende kunstnere, der for kortere eller længere perioder flytter deres praksis indenfor på ARoS. Roos Holleman gør os klogere på at være Artist-in-Residence og at arbejde i dette særlige rum i ARoS, hvor publikum inviteres indenfor og kommer helt tæt på den kunstneriske proces. 

Der vil som altid være mulighed for at købe drikkevarer til arrangementet. Vi håber at se dig! 

>> Husk tilmelding via E-mail til projektkoordinator@aabkc.dk!

Skriv kommentar



Lilith Performancestudio
Kunstskolen Spektrum
TAl R - Glyptoteket
Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole
Kunsthøjskolen på Ærø