Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

ARoS

Aros Allé 2, 8000 Aarhus C

MAIL: info@aros.dk

TLF: +45 8730 6600

FAX: +45 8730 660

WEB: aros.dk

Tirsdag - fredag 10-21, lørdag - søndag 10-17. Mandag 10-21 i juni, juli og august. Ellers lukket


ARoS Public Filmklub - Andrej Tarkovskij: Stalker

04.03.2017 -
FACEBOOKEVENT


Den russiske filmskaber Andrej Tarkovskij har spillet en central rolle som inspiration for den danske lydkunstner Jacob Kirkegaard, der lige nu er udstillingsaktuel med alt og intet på ARoS. Derfor viser vi den magisk-realistiske Vandringsmanden, en meditativ beretning om den særligt begavede Stalker, hvis opgave det er, at lede folk til værelset i den forbudte zone, et sted hvor det er muligt at få opfyldt sine dybeste ønsker. Tarkovskijs film er ikke nogen konventionel fremtidsfilm, men derimod et eksistentialistisk drama, der gennem en blændende iscenesættelse af lyd og billeder konstruerer et univers, hvor man ligesom filmens karakterer også ender med at stille fundamentale spørgsmålstegn ved, hvordan man sanser og dermed forstår verden. Jacob Kirkegaard vil introducere filmen og i dialog med kurator Peter Ole Pedersen fortælle om sin kunstneriske inspiration hos Tarkovskij.

Kig forbi til en unik filmoplevelse og en samtale med en af tidens mest spændende lydkunstnere om at være inspireret på tværs af kunstarterne!

ARoS Public Filmklub samarbejder med Kunsthal Aarhus, hvor Peter Ole Pedersen ligeledes kuraterer særlige visninger af dokumentarfilm og filmklassikere ofte akkompagneret af musik og rumlige iscenesættelser.

Original titel: Stalker, Instruktør: Andrej Tarkovskij, Sovjet Unionen, 1979, 163 min

Skriv kommentar



Kunsthøjskolen på Ærø
Kunstskolen Spektrum
Lilith Performancestudio
TAl R - Glyptoteket
Københavns Kunstskole
Krabbesholm Højskole