Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

OK Corral

Rolighedsvej 9, 1958 Frederiksberg

MAIL: okcorralexhibit@gmail.com

TLF: +45 4162 1987

WEB: okcorral.dk

Onsdag - lørdag kl. 13-17


Anti-Humanisme

Lu Yang

Kurator: Jakob Kudsk Steensen

10.01.2015 - 24.01.2015
FACEBOOKEVENT


Lu Yang: Anti-Humanisme (installation view), OK Corral, 2015

Lu Yang: Anti-Humanisme (installation view), OK Corral, 2015

Lu Yang: Anti-Humanisme (installation view), OK Corral, 2015

Lu Yang: Anti-Humanisme (installation view), OK Corral, 2015

Lu Yang: Anti-Humanisme (installation view), OK Corral, 2015

PRESSEMEDDELELSE

Anti-Humanisme er en solo udstilling med den kinesiske kunstner Lu Yang, der skildrer nutidens tekno-videnskabelige menneskesyn som værende ligeså dragende, underholdende og sanseligt, som det er kræftfremkaldende. Lu Yang arbejder på tværs af populærkulturens medier, og har i samarbejde med professionelle videnskabsmænd, animatorer og computerspilsudviklere. Hun har produceret værker, der udfordrer såvel nutidens tekno-videnskabelige tankesæt som de etiske og bio-fysiske grænser, der har defineret hvad det betyder at være moderne menneske.

I den digitalt animerede film Wrathfull Kingcore er den buddistiske gud for vold og vrede skildret og forklaret via neurovidenskabelige illustrationer. I filmen Uterus Man følger vi den kønsløse helt af samme navn, der kæmper imod genetiske mutationer og infektioner inde i menneskekroppen ved at transportere sig rundt i sit "pelvis vehicle". Med Kraftrtremor: Parkingsons Disease Orchestra udfordres vores etiske grænser af bio-teknologi, og dens kontrol over mennesker.

Ved udstillingsstedet Science Friction, vil interaktive computerspil- kunstværker af Lu Yang blive vist imellem d. 22-28. Der vil i perioden blive afholdt en 8-bit koncert samt afholdt workshop om kunst som computerspil.
www.sciencefriction.dk

I forbindelse med udstillingen vil der blive udgivet et katalog med titlen Anti-Humanisme.

Lu Yang er en af de mest indflydelsesrige yngre kinesiske samtidskunstnere. Hun er uddannet fra China Academy of Art, New Media Department. Hun har igennem de sidste par år udstillet ved en række museer, gallerier og udstillingssteder internationalt, og hun har i 2014 været i residency ved AACC i New York og Symbiotica i Australien. Udstillingen er Lu Yangs første i Danmark.

Jakob Kudsk Steensen er uddannet fra Central St. Martins, School of Fine Arts og Københavns Universitet. Han arbejder som kunstner og kurator, og har tidligere boet samt arbejdet i Kina. Han har bl.a. udstillet ved London Science Museum, V22 Bermondsey og under Shanghai Art and Design Festival. Udstillingen er Jakobs første kuraterede udstilling i Danmark.

Udstillingen er realiseret i samarbejde med galleriet Beijing Kommune i Kina.

Skriv kommentar



Københavns Kunstskole
TAl R - Glyptoteket
Kunstskolen Spektrum
Krabbesholm Højskole
Lilith Performancestudio
Kunsthøjskolen på Ærø