Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

Charlotte Fogh Gallery

Mejlgade 44, 8000 Århus C

MAIL: cf@charlottefogh.dk

TLF: +45 2929 7105

WEB: charlottefogh.dk

Tirsdag - fredag 12-17, lørdag 11-15


Andra kärleken

Ragnar Persson

18.04.2015 - 23.05.2015
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

Den svenske kunstner Ragnar Persson har med sine følsomme portrætter af unge piger kombineret med Heavy Metal æstetik for alvor slået sit navn fast i international samtidskunst. På udstillingen, "Andra Kärleken" skildrer Ragnar Persson en verden fuld af dødsmysticisme blandet med følsomhed og det er med stor glæde at Charlotte Fogh Gallery kan præsentere Ragnar Perssons anden soloudstilling i galleriet.

Afhuggede hoveder, slanger, heavy metal logoer, piger, blomsterenge og golde landskaber med ponyer og små fugle befolker Ragnar Perssons billedverden. Scener der kunne være taget fra en teenagers dagbog - fra en tid og sted, hvor man sneg sig ud i skoven, røg en cigaret og tænkte: "ingen forstår mig". Ragnar Persson voksede op med Heavy Metal. Her opdagede han tegningen igennem albumcovers, og siden har tegningen været hans foretrukne udtryksform. Inspirationen henter han sideløbende i gamle maleriers naturskildringer. Med afsæt i dette blandet med erindringer om at vokse op, skaber kunstneren en unik verden af personlige billeder. - en verden der både fortæller hvem han er, men som de fleste samtidigt kan spejle sig selv i.

I Ragnar Perssons univers sammenstilles naturidyl med rå patos, og det barske side om side med det bløde og omsorgsfulde. Den tilbagevendende Heavy Metal æstetisk er afvæbnet med en kærlig humor og den umiddelbare naivistiske effekt er kombineret med raffineret kunstnerisk teknik, hvor tilfældige fejl veksler med sirligt udførte blyantstegninger. Ragnar Perssons værker giver et moderne tidsbillede i et minutiøst og helt personligt formsprog.

Ragnar Persson (f. 1980) bor og arbejder i Stockholm. Han er uddannet fra Konstfack, Stockholm College of Arts i 2007. Hans værker har været udstillet i både Japan, USA og forskellige dele af Europa. I Sverige han er godt repræsenteret på kunstmuseer og i de største kunstsamlinger såvel som i Danmark, hvor han sidst kunne opleves på Gl. Strand i København.

Skriv kommentar



Kunstskolen Spektrum
Kunsthøjskolen på Ærø
TAl R - Glyptoteket
Lilith Performancestudio
Krabbesholm Højskole
Københavns Kunstskole