Få nyheder, ferniseringer og events hver uge i din mailbox. Tilmeld dig Kopenhagens ugentlige nyhedsmail

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net

ARoS

Aros Allé 2, 8000 Aarhus C

MAIL: info@aros.dk

TLF: +45 8730 6600

FAX: +45 8730 660

WEB: aros.dk

Tirsdag 10-17, onsdag 10-22, torsdag - søndag 10-17. Mandag lukket


Agnes Slott-Møller – Helte og Heltinder

Agnes Slott-Møller

29.09.2018 - 06.01.2019
FACEBOOKEVENT


PRESSEMEDDELELSE

ARoS præsenterer en omfattende udstilling med den danske kvindelige symbolistiske maler Agnes Slott-Møller (1862-1937).

Den danske symbolisme er en central del af den tidlige modernisme i Danmark, symbolismen markerer begyndelsen på en periode, hvor Danmark åbner op for impulser udefra og lader sig inspirere af både fransk og engelsk kunst. Agnes Slott-Møllers indflydelse på symbolismens indtog i Danmark fortjener en udstilling, der vil øge kendskabet til hendes omfattende og monumentale kunstnerskab.

Slott-Møller repræsenterer en af de, desværre alt for få, stærke kvindelige kunstnerskikkelser i slut 18-tallet. Hun var en af de centrale aktører i den sammenslutning af kunstnere der skabte Den Frie udstilling, og i sin samtid havde hun en fremtrædende rolle på den danske kunstscene, både som maler, men i høj grad også som debattør.

Agnes Slott-Møller skilte sig ud i en ellers bemærkelsesværdig generation af kunstnere, som blev en del af en kunstnerisk bevægelse, der senere blev betegnet som det sjælelige gennembrud. En gruppe af kunstnere, der reagerede imod det frembrusende moderne gennembrud ved at søge indad mod det spirituelle og det følsomme.

Agnes Slott-Møllers værker er markant anderledes end guldalderens og nationalromantikkens billeder. Hos Slott-Møller var det historiens stærke karakterer og deres evne til at agere og løfte sig over massen, der var inspirationen. Hvor guldaldermalerne søgte at skabe en national samhørighed ved at oplyse om fortidens bedrifter, søgte Slott-Møller en direkte spejling af historiens foregangsfigurer. Hendes fremmeste kunstneriske mål var at oplyse om danmarkshistorien igennem kunsten på en måde, så historien fremstod som en utopi. Fortiden skulle være et spejl for nutiden, en moralsk pejling i en amoralsk samtid. Denne læsning af historien fordrede, at Slott-Møller fortalte historien ud fra det enestående individs perspektiv; man skulle spejle sig i heltens gerninger.

I studiet af Agnes Slott-Møllers oeuvre afsløres en interessant vinkling af det historiske materiale. De historiske begivenheder og personligheder som hun frembringer på lærredet skal ikke blot ses i lyset af hendes dybe interesse for det historiske, men også som en kritik af Slott-Møllers egen samtid, der kom til udtryk som en antimodernistisk modstrøm. En modstrøm der ikke altid får lov at komme til orde i den samlede fortælling om den tidlige modernismes indtog i Danmark.

Hun fandt en interessant alliance hos de engelske Prærafaelitter, der havde formået at skabe et udtryk, der blandede en middelalderlig, gotisk æstetik med en sagnomspunden engelsk myteverden. For Prærafaelitterne, såvel som hos Agnes Slott-Møller, fornemmer man en stærk længsel efter en fortid, hvor kunsten skulle udtrykke ”det sande, det gode, og det skønne”.

Agnes Slott-Møller var en viljestærk kvinde, der havde en stor overbevisning om vigtigheden af sit kunstneriske virke. Hendes overbevisning gjorde at hun aldrig gik på kompromis og at hun kastede sig ud i adskillige opslidende debatter, der efterfølgende medførte at hun efter 1900 levede en mere afsondret tilværelse på den danske kunstscene, det er derfor med stor stolthed at ARoS kan vise en stor udstilling der samler hendes kunstneriske virke.   

AKTIVITETER I FORBINDELSE MED UDSTILLINGEN

Gratis omvisninger udvalgte søndage kl 15:
30.09, 7.10, 21.10, 4.11, 18.11, 2. 12, 16.12, 6.01

Omvisningerne er gratis efter betalt entré.

Særomvisning med museumsinspektør og udstillingsansvarlige Jakob Sevel:
Kr. 80.- (+gebyr). Entré til ARoS skal købes separat. Billetter: Onsdag d. 3. oktober kl. 19.15 og onsdag 5. december kl. 19.15. 

Film-talk: Helte. Onsdag d. 3. oktober kl. 20-21:30. Auditorium, niveau 3.
Helte optræder i alverdens skikkelser på film. Men hvad er en helt overhovedet - og hvorfor er helte uundværlige? Denne aften vil filmnørderne Jacob Lillemose og Peter Ole Pedersen give et bud på heltenes filmhistorie. Kr. 40.- inkl. en øl eller vand. Entré til ARoS skal købes separat. Medlemmer af ARoS30 har gratis entré. Køb billet

Livemagasinet om Helte d. 10. oktober kl. 19-20:30. Salonen, niveau 3
Livemagasinet er et journalistisk sceneshow med levende fortællere og publikum. Her kan du opleve alt fra den hårdkogte debat til det nærværende portræt, når magasinet diskuterer et af udstillingens centrale temaer.

Kulturarv til debat d. 24. oktober kl. 19-21. Auditorium, niveau 3
Agnes Slott-Møller var stor i sin samtid men blev siden glemt. Hvem definerer vores kulturarv, hvorfor er den vigtig – og hvad sker der, når den manipuleres eller destrueres? Vi byder indenfor til oplæg, debat og filmvisning i et forsøg på at blive klogere på, hvad kulturarv egentlig er for en størrelse. Gratis efter betalt entré til ARoS

Familieaktiviteter i weekender kl. 11-16 frem til medio december. Studios, niveau 3
Lav din egen helt eller heltinde med sjove materialer og utraditionelle rammer.

Skriv kommentar



Roskide Højskole
Kunsthøjskolen på Ærø
Købenavns Kunstskle
Boesner kunstnerartikler
Kunstskolen Spektrum
extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net